DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

DEBAT: Spørgsmålet er, hvad Gribskov reelt får ud af Musik i Lejet

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Debatindlæg af byrådsmedlem Helle Lund, Liberal Alliance.

Spørgsmålet er, hvad Gribskov reelt får ud af Musik i Lejet.

Ingen er i tvivl om, at festivalen er populær blandt sine gæster. Men år efter år står vi også tilbage med meget store gener for de mennesker, der rent faktisk har valgt Gribskov som deres hjem eller fristed – både helårsbeboere og sommerhusejere. Det er borgere, vi ikke kan undvære.

En campingplads bidrager med noget helt andet. Den skaber liv gennem hele sæsonen, tiltrækker familier og feriegæster, som bruger områdets butikker, restauranter og attraktioner, samtidig med at de fleste naboer fortsat kan holde ud at være i deres egne hjem.

En festival af Musik i Lejets størrelse medfører derimod massiv trafik, støj, parkeringsproblemer, affald, opkast og urin i haver og indkørsler samt tusindvis af besøgende på få dage. Det er en belastning, som mange lokale oplever år efter år.

Måske er tiden ved at løbe fra den type meget store events i kommuner som Gribskov. Ikke fordi der ikke er plads til kultur og musik – tværtimod – men fordi kravene til hensyn over for natur, miljø og naboer bliver stadig større. Store festivaler hører måske bedre hjemme på arealer og stadionanlæg, der er indrettet til netop den slags arrangementer.

Det er ikke et spørgsmål om at være imod kultur. Det er et spørgsmål om at finde den rigtige balance mellem oplevelser, turisme og hensynet til de mennesker, der bor her hele året eller holder ferie her. Den balance mener jeg, at en campingplads kan skabe langt bedre end en tilbagevendende festival med titusindvis af gæster.

Helle Lund (LA)
(Pressefoto)

(udgivet d. 7. juli 2026)

2 comments

  1. Alice christensen

    Hvor er jeg lettet over, at læse dette fornuftige indlæg. MILer ved
    At ødelægge dejlige Vejby og Vejby Strand.

  2. Tak for at se realistisk på de store omkostninger dette tiltag vil medføre – jeg er så stresset ved tanken, at jeg den sidste uge har fået vurderet min helårsbolig af to mæglere og i morgen skal have møde med min bankrådgiver for at høre om jeg vil have råd til at sælge mit skønne hus som jeg har ofret over 1 mio. på i renovering. Og vil jeg overhovedet kunne købe andet i kommunen rent økonomisk eller må jeg rejse til en anden kommune. Er frivillig i Tisvilde bio på 5. år, og ville gerne fortsætte her i mit netværk. Troede jeg skulle blive boende når jeg blev pensionist men ved nu hverken ud eller ind, da jeg ikke vil kunne leve med musik hver weekend som genbo. Jeg vil få kronisk stred og forringet livskvalitet- det er mit liv for kort til

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *