DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

DEBAT: Selvtræningsordningen

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Debatindlæg af byrådsmedlem Lars Bregnbak, Det Konservative Folkeparti Gribskov:

Selvtræningsordningen.
I 2021 besluttede det tidligere fagudvalg for Ældre, Social og Sundhed i Gribskov kommune at omlægge selvtræningsordningen markant og ændre vilkårene for godt 900 medlemmer. Det har resulteret i en voldsom nedgang af i antallet af brugere af ordningen. Allerede inden ændringen var besluttet forsøgte Det Konservative Folkeparti, DF og Nye Borgerlige at få stoppet ændringer, men med kun 2 byrådsmedlemmer i byrådet (Brian Lyck fra DF og Trine Egetved fra Det Konservative Folkeparti og ingen repræsentant i fagudvalget), var det en umulig opgave.

Kommunevalget har bragt os i en helt anden position nu, hvor Det Konservative Folkeparti sidder med ved bordet i alle fagudvalg og Helle Lund (Nye Borgerlige) er blevet valgt ind og ikke mindst er formand for udvalget i Ældre, Social og Sundhed.

Derfor er det nu muligt at arbejde for, at få selvtræningsordningen forbedres. Der er skabt enighed i udvalget for ældre, social og sundhed om at finde en løsning så tæt på den gamle ordning som muligt og det kom vi med input til på mødet i går. Forvaltningen vender tilbage med et konkret forslag. Dog er behovet  for rehabilitering af kommunes borgere steget, hvilket ikke gør det muligt, at tilbyde helt de samme træningstider som før ændringen, så der arbejdes på, at finde en fornuftig løsning på denne udfordring i udvalget.

Det glæder mig, at samtlige medlemmer af udvalget i dag er indstillet på, at få rettet op på beslutningen fra sidste år, og samtidig se på mulighederne for at skabe fokus og økonomi for den enkelte til også/eller benytte de mange af kommunens foreningstilbud til lignende træning, hvilket gør det muligt at træne i nærområderne samtidig med, at det udvider træningsmuligheder og tider væsentligt.

Vi er der ikke helt endnu, men vi er rigtig godt på vej. Og vi glæder os til at vi kan melde en endelig løsning ud – forhåbentlig til april. I Det Konservative Folkeparti arbejder vi for et bedre Gribskov hver dag og derfor også for gode muligheder for selvtræning.

Lars Bregnbak
Det Konservative Folkeparti Gribskov

Lars Bregnbak (C) (pressefoto)

(udgivet d. 23 feb. 2022)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.