Debatindlæg af Henning Jensen og Leif Tang Lassen på vegne af de fem grundejerforeninger og Gilleleje Lokalråd.
Salget af Birkevang 214.
Salget af en del af Birkevang 214 og et snævert flertal af politikernes ønske om fortætning af
centrale dele af Gilleleje – her i form af et omfattende boligbyggeri på det solgte areal, udgør den
største uoverensstemmelse mellem borgernes ønsker og forventninger til deres ugenerede
privatliv på privat grund og et snævert flertal af politikernes planer.
Birkevang-sagen har udviklet sig over de seneste 5 år – meget i det skjulte. Det centrale i sagen er,
at boligbyggeriet omfatter 6 tre-etagers punkthuse og nedrivningen af Gillelejehuset (Græsted-Gilleleje-kommunes gamle rådhus). Begge dele vil være med til at udtynde Gillelejes særpræg og
langtidsskabte autenticitet – Gilleleje er noget særligt – byen dens hverdagsaktiviteter, dens
handelsliv og dens boligområder skaber en unik stemning, der stadig er nogenlunde intakt – det
synes både, vi der bor her og turisterne. Det ønsker vi ikke punkt for punkt destabiliseret, så byen
kommer til at ligne alle andre byer. Drop derfor dette Birkevang 214 projekt, det fortjener ikke
bedre.
Birkevang 214 ligger midt i et veludviklet parcelhusområde, som har ganske mange år på bagen. De
nævnte punkthuse med altaner skaber i sig selv omfattende indbliksgener for de nærtboende i alle
retninger. Det er ikke naturligt, at der i et parcelhusområde er indbliksgener i almindelighed – det
er på ingen måde rimeligt, at et endnu ikke påbegyndt boligbyggeri omfatter udviklingen af
sådanne gener og slet ikke i den størrelsesorden.
Politikernes hovedopgave i sager af denne karakter er at forsvare borgernes interesser – ikke at
gennemtrumfe fortætningsplaner, der kun har til formål at styrke kommunens og en tilfældig
boligspekulants økonomiske interesser.
Fem nærtliggende grundejerforeninger og Gilleleje Lokalråd, der i denne sag udgør et fast
samarbejdsforum, har igennem de sidste 2 år, især gennem 23 høringssvar og klager til
Planklagenævnet og Byggeklageenheden, protesteret mod punkthusbyggeriet og nedrivningen af
Gillelejehuset. Det har ikke haft nogen effekt. En politiker udtalte på et af de møder, vi har haft
med dem derom, følgende: I kan skrive og protestere lige så meget I vil, det kommer der ikke noget
ud af – vi vil have dette projekt! Den slags er ikke at forsvare borgernes interesser.
I nævnte samarbejdsforum er det i øvrigt vores opfattelse, at kommunen og bygherre i fællesskab
tilsidesætter byggelovens bestemmelser om bebyggelsesprocenter i det planlagte byggeprojekt.
Når der foreligger en byggetilladelse, vil vi derfor umiddelbart indgive en ny klage til
byggeklageenheden.
Det er også vores opfattelse, at det er uacceptabelt at tillade en nedrivning af Gillelejehuset. En af
årsagerne hertil er, at kommunen mangler mange m2 bygningsarealer til at rumme flere
administrative enheder. Gillelejehuset kan f eks med fornuft anvendes til administrationen af
ældre-og skoleområderne, især da disse er centralpolitisk så stærkt styrede, at disse ikke
nødvendigvis bør ligge i nærheden af administrationen i Helsinge.
Til sidst spørgsmålet: Hvorfor handler I politikere sådan? Projektets gennemførelse er en
økonomisk, en økologisk og demokratisk belastning for borgerne, kommunen og tillidsforholdet
dem imellem.
(udgivet d. 23. sep. 2025)