DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

DEBAT: Så blev Søborg Sø indviet, godt for det

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Debatindlæg Steen Pedersen, byrådskandidat, Listen ByogLand.

Så blev Søborg Sø indviet, godt for det.

Det er et projekt, som har været mange år undervejs, og det viser igen, at sådanne projekter, ikke kan lykkes, uden medvirken af lodsejere og lokalbefolkningen. Modsat naturnationalparken, hvor Ministeren Magnus Heunicke, på mødet i Kultursalen i Helsinge, netop demonstrerede manglende vilje til at involvere lokalbefolkningen.

Hans udtalelse, at det var besluttet af et bredt flertal i Folketinget, skulle være argument nok, for at tromle henover de lokale. Nu er ingenting vel fastlåst, blot fordi et flertal i Folketinget har vedtaget det, hvis det viser sig, at forudsætningerne ikke holder, skulle det da være underligt, hvis ikke aftalen kunne justeres, så den kunne passe med virkeligheden.

Jeg undrer mig over, at man med vold og magt, i største hast vil fælde “ikke hjemmehørende” træer, med risiko for at Ørnebregner invaderer,og skygger at anden bevoksning væk. Samtidig er det så vigtigt, at udsætte “ikke hjemmehørende” dyr, med risiko for evt. besøgende i naturnationalparken, da de store dyr, er teritoriehævdende, som betyder, at evt. mennesker, der kommer for tæt på, muligvis vil blive jagtet af dyrene.

På vælgermødet i Kulturhavnen i Gilleleje, udtalte Borgmesteren, at man skulle “stoppe med at hælde lort i badevandet” Den ville da være godt, men det er jo sådan, at spildevandsselskabet, er 100% ejet af Gribskov Kommune, og med et byrådsmedlem, som formand for bestyrelsen, så der har været tid til at iværksætte foranstaltninger, der forhindrer overløb, i lang tid.

Man kunne have den tanke, at der måske ikke er kommet de rigtige tal frem, som det nu afsløres i andre kommuner, og de nødvendige tiltag, er gået “under radaren”.

Steen Pedersen (Listen ByogLand) (Pressefoto)

(udgivet d. 2. okt. 2025)

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *