Debatindlæg af Astrid Recinella, spidskandidat, Nytgribskov.
Nytgribskov har høje ambitioner for Gribskovs børn.
De sidste 4 år har stået på store ændringer og investeringer på børneområdet. Vi er især glade for at der er blevet udarbejdet et fælles Børn- og ungesyn for alle der arbejder på 0-18 års området, at vi har styrket specialområdet og at vi har startet en målrettet indsats mod ufrivilligt fravær.
Vi er dog ikke i mål, og der er flere ting som vi vil kæmpe for, bliver til virkelighed i næste periode: Vi vil arbejde for flere voksne i klasserne, fokus på rekruttering og fastholdelse af medarbejdere samt ny indretning af klasser og stuer.
Indretning af klasserum og stuer kan gøre hverdagen for både medarbejdere og børn langt bedre, roligere og mere inspirerende. Vi skal følge med i den forskning og erfaring der foreligger og vi skal turde tænke nyt når vi skal indrette vores lokaler til børn. Det gør det muligt for børn at få ro i større miljøer, og det er muligt for lærere og pædagoger at undervise på nye måder og i mindre grupper.
Vi håber vi kan få opbakning til forslagene i den nye valgperiode.

(udgivet d. 22. okt. 2025)