DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

DEBAT: Nytgribskov bakker op om Kulturhavnen

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Debatindlæg af byrådsmedlem Astrid Recinella, spidskandidat, Nytgribskov.

Nytgribskov bakker op om Kulturhavnen.

I lørdags var Nytgribskov på gaden i Gilleleje, og skød dette års valgkamp igang. Her mødte vi en masse søde og snakkelystne borgere. Der var mange der kom hen og spurgte ind til Kulturhavnen, og dens fremtid. Derfor vil vi gerne slå fast, at vi bakker 100% op om Kulturhavnen og de mange frivillige, og vi er klar til at støtte den, også økonomisk.

Dette er et godt eksempel på en sag som fylder meget i et lokalsamfund, og hvor mange bekymrer sig og taler om, hvordan fremtiden ser ud. Det er samtidig et bevis på hvor vigtigt det er at vi som lokalpolitikere befinder os tæt på de forskellige lokalsamfund, fordi det er så forskelligt hvad der fylder, og hvad borgerne synes er vigtigt at vi prioriterer. 

Kultur er vigtigt. Det er især vigtigt i en tid hvor vi bevæger os mere og mere ind bag en skærm, og længere og længere væk fra hinanden. Kultur skaber fællesskab, det giver inspiration, det tiltrækker tilflyttere, det inspirerer vores unge, bringer aktivitet for vores ældre, og det er attraktivt for turister og meget andet.
Kulturen er noget vi i Nytgribskov prioriterer højt.

Derfor er det også en mærkesag for os, at Kulturhavnen bliver ved med at fungere som den gør nu. Den er vigtig for Gilleleje og for hele Gribskov.

(Pressefoto)

(udgivet d. 2. sep. 2025)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *