Debatindlæg af byrådsmedlem Pernille Søndergaard, borgmesterkandidat, Moderaterne.
Moderaterne står fast: Nej til nedrivning i bevarende lokalplan i Gilleleje.
Afgørelsen fra Planklagenævnet i sagen om Fabersvej er i mine øjne både bekymrende og principielt problematisk. Ikke fordi den går imod vores politiske beslutning – det sker – men fordi den skaber forvirring om retsanvendelsen og risikerer at underminere den kommunale beslutningsret.
I den gamle del af Gilleleje har vi en bevarende lokalplan. Den skal sikre, at områdets karakter og bygningskultur bevares. Derfor besluttede vi politisk, at huset på Fabersvej ikke kan rives ned.
Når Planklagenævnet nu hjemviser sagen og henviser til tidligere afgørelser fra Havnevej og St. Strandstræde, så blander man æbler og pærer. Disse sager kan ikke sammenlignes med sagen på Fabersvej – og det er en alvorlig fejl.
Sagen fra St. Strandstræde var en lovliggørelse – altså en tilladelse givet efter en ulovlig nedrivning var sket. Det er fundamentalt forskelligt fra at give en forhåndstilladelse. En lovliggørelse retter op på en fejl – den bør ikke bruges som løftestang for at gentage fejlen med velsignelse.
Sagen fra Havnevej handlede om et fiskerhus med højere bevaringsværdi, og der blev givet tilladelse under andre forudsætninger og vilkår. I begge tilfælde er konteksten væsentlig anderledes end på Fabersvej.
Når Planklagenævnet kritiserer kommunen for ikke at have behandlet sagerne ens, overser de netop disse afgørende forskelle. Det skaber uklarhed om, hvad der gælder – og det undergraver både lokalplanens autoritet og den politiske beslutningsret i kommunen.
Der skal være orden i penalhuset – også i klagenævn og forvaltning. Man kan ikke skabe præcedens ved at sammenligne vidt forskellige sager, og man må ikke sløre forskellen mellem at lovliggøre en fejl og at give grønt lys til at gentage den.
I Moderaterne står vi fast: Huse i bevarende lokalplaner skal ikke nedrives. Når de restaureres, skal det ske med respekt for deres oprindelige udtryk. Det handler ikke kun om arkitektur, men om at værne om vores fælles kulturarv – og om at sikre, at politiske beslutninger bliver stående, også når de prøves af.
(udgivet d. 23. aug. 2025)