DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

DEBAT: Løsninger frem for tab: Venstre bakker op om Fonden Kulturhavnen

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Debatindlæg af Helle Blomsterberg, byrådsmedlem, Venstre Gribskov.

Løsninger frem for tab: Venstre bakker op om Fonden Kulturhavnen.

I Venstre mener vi, at det er en politisk kerneopgave at bakke op om de fællesskaber, der skaber liv, glæde og sammenhængskraft. Kultur, frivillighed og medejerskab er ikke luksus. Det er kerneværdier for os i Venstre.

Fonden Kulturhavnen er et fyrtårn i Gilleleje – og en af Gribskov Kommunes vigtigste kulturbærere. Med mere end 170 frivillige driver de biograferne og skaber liv, aktiviteter og fællesskab på bolværket og mezzaninen ved Kulturhavnen. Det er et forbilledligt eksempel på, hvordan civilsamfundet og frivillige kræfter kan løfte store opgaver til gavn for hele kommunen.

Her samles mennesker på tværs af generationer, og der skabes oplevelser, identitet og engagement. Det er præcis den slags ildsjælsdrevne steder, der gør Gribskov til noget særligt.

Men fra 2026 bortfalder en stor ekstern støtte, som fonden i dag er afhængig af. Hvis vi som kommune ikke er klar til at finde en løsning, risikerer vi at miste en uvurderlig lokal kulturkraft. Det vil være et stort tab – ikke bare for Gilleleje, men for hele Gribskov. 

Kulturhavnen fortjener vores fulde opbakning – og er derfor en naturlig del af Det Gode Liv i Gribskov.

Venstre viser vejen.

Helle Blomsterberg (V) (Pressefoto)

(udgivet d. 8. sep. 2025)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *