DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

DEBAT: Lad skatteindtægterne blive i sommerhuskommunerne og undgå flere afgifter for sommerhusejerne

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Debatindlæg af byrådsmedlem Lars Bregnbak, Danmarksdemokraterne.

Lad skatteindtægterne blive i sommerhuskommunerne og undgå flere afgifter for sommerhusejerne.

Regeringen åbner nu for en debat om nye skatter og afgifter på sommerhusområdet. Blandt andet undersøges det, om sommerhusejere fremover skal betale skat i den kommune, hvor deres sommerhus ligger, og samtidig tales der om nye turistafgifter.

Det mener jeg er den forkerte vej at gå.

Som Danmarksdemokrat og byrådsmedlem i Gribskov mener jeg ikke, at løsningen er at pålægge sommerhusejere eller turister flere skatter og afgifter.

Til gengæld er der god fornuft i det forslag, som Feriehusudlejernes Brancheforening har fremsat, og som Danmarksdemokraterne støtter. Nemlig at skatten af indtægter fra sommerhusudlejning skal tilfalde den kommune, hvor sommerhuset ligger.

For kommuner som Gribskov skaber sommerhusturismen arbejdspladser, omsætning og liv i lokalsamfundene. Men den medfører også udgifter til blandt andet veje, natur, strande og infrastruktur. Derfor er det rimeligt, at en større del af de eksisterende skatteindtægter følger aktiviteterne i kommunen.

Vi har ikke brug for nye skatter. Vi har brug for en mere retfærdig fordeling af de penge, der allerede bliver betalt.

Gribskov og andre sommerhuskommuner skal have en fair andel af de værdier, som turismen skaber. Det er sund fornuft, og det er den løsning, Danmarksdemokraterne arbejder for.

Lars Bregnbak (DD) (Pressefoto)

(udgivet d. 16. jun. 2026)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *