DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

DEBAT: Klima – det vil flertallet ikke i Gribskov Kommune

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Debatindlæg af byrådsmedlem Birgit Roswall (V), Gribskov Byråd:

Klima – det vil flertallet ikke i Gribskov Kommune.

Kronprinseparret uddelte lørdag kunstprisen til Superflex. 
Begrundelsen for prisen er, at de afprøver nye måder for en stærk biodiversitet i havet ved at sætte fokus på bygning af kystrev. 
Derfor sidder jeg her og bliver endnu mere ærgerlig over, at Venstres forslag til budget for de kommende 4 år ikke kunne finde flertal.

Venstre foreslog at bibeholde de midler til forsøg med kystsikring og et kystnært stenrev ved Rågeleje, som i tidligere budgetter var vedtaget. 
Desværre må vi konstateret, at Nyt Gribskov, Socialdemokraterne, Radikale og Enhedslisten ikke finder det nødvendigt.

Men håbet er jo lysegrønt og budgettet er jo ikke vedtaget endeligt endnu, så måske kan flertallet bliver klogere, jeg kan anbefale aftaleparterne at lytte til kronprinsens begrundelser for at uddele prisen til Superflex. Begrundelser som stemmer fuldstændig overens med Venstres argumenter for at bibeholde de afsatte midler på budgettet.

Jeg håber også, at flertallet når at tænke sig om, hvis de mener noget med at beskytte klimaet og nedbringelse af co2. 450t.kr. til en handleplan de næste 4 år er efter Venstres mening totalt uambitiøst. I Venstres budgetudkast afsatte vi 8 mio kr., så der også var lidt til at sætte initiativer i gang og ikke kun lave en plan.

Birgit Roswall (V)

Gribskov Byråd

Birgit Roswall (V) (Pressefoto)

(Udgivet d. 26 sep. 2021)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *