DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

DEBAT: Intro før solovagt. Én mentor. Mere ro

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Debatindlæg af Carina Bloch Simonsen, spidskandidat og stifter af Listen ByogLand.

Intro før solovagt. Én mentor. Mere ro.

Tryghed på plejehjem og botilbud starter i hverdagen. Kendte ansigter. Aftaler der holder. Jeg har i mit arbejde som kvalitets- og udviklingssygeplejerske ofte set, at skift og tidlige solovagter udfordrer roen for beboere og medarbejdere.

Vi kan gøre det bedre med få, faste greb: Ens intro før solovagt. Én mentor i hvert team. Synlig ledelse i driften. Gribskov har allerede gode takter. Lad os gøre det ens på tværs, så kvaliteten ikke afhænger af, hvor du bor eller arbejder.
Økonomien? En del af indsatsen kan dækkes af lavere vikarforbrug og mindre oplæringsspild. 

Vi følger udviklingen kvartalsvist (fastholdelse, sygefravær og anonymiserede, frivillige tilfredshedsmålinger) og justerer i MED. Udrulning sker i dialog med MED-systemet og arbejdsmiljørepræsentanter. 

Kort og konkret:
• Intro før solovagt: kort forløb + praksisøvelser og skyggevagter i eget team.
• Basismodul i infektionsforebyggelse i samarbejde med kommunens/regionens hygiejnesygeplejersker – håndhygiejne, værnemidler, rengøringsrutiner, udbrudsberedskab. Efter gældende aftaler.
• Én mentor pr. team: opfølgning efter 4, 8 og 12 uger – planlagt i vagtplanen og kompenseret efter gældende aftaler.
• Synlig ledelse: korte, ugentlige runder med fokus på læring og fjernelse af barrierer – ikke kontrol.
• Små, faste teams inden for nuværende rammer med planlagt rul, så der kommer nye øjne på opgaver og beboere – ingen ekstra ledelseslag. Færre skift, mere overblik. 

Carina Bloch Simonsen (Listen ByogLand) (Pressefoto)

(udgivet d. 16. okt. 2025)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *