DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

DEBAT: Hvorfor vil flertallet ikke passe på vores drikkevand ?

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Debatindlæg af byrådsgruppen fra Det Konservative Folkeparti i Gribskov Byråd:

Hvorfor vil flertallet ikke passe på vores drikkevand ?

For et halvt år siden kørte valgkampen på sit højeste. Mange partier var ved at falde over hinanden i deres iver for at fortælle, hvor grønne de var.

SF talte om klima, natur og drikkevand, Venstre talte om klimahandlingsplan osv. Alle partier på venstrefløjen var helt fremme i skoene.

I går var der så muligheden for at sætte handling bag ordene. I sagen om lokalplanen for Smidstrup, har Smidstrup Vandværk indgivet en klage til planklagenævnet pga. bekymring for forurenet jord og dermed en potentiel ødelæggelse af den drikkevandsboring, der ligger klods op ad den grund, der nu skal bebygges ganske tæt.

Ender det med, at planklagenævnet tilbageviser sagen, så kan Gribskov Kommune stå med en erstatningssag, som igen koster dig, som skatteborger, penge. Og værst af alt, så ville flertallet ikke være med til at trække vejret og få lavet en rigtig miljøvurdering (VVM) af området. Hvorfor haster det så meget? Hvorfor ikke sikre, at drikkevandet beskyttes ? 

De partier, som normalt bryster sig af at være de miljøvenlige, har i denne sag fuldstændig svigtet miljøet. Hvorfor ?

På vegne af den Konservative Byrådsgruppe.

Trine Egetved

1. Viceborgmester

Det Konservative Folkeparti Gribskov

Byrådsmedlemmerne fra Det Konservative Folkeparti Gribskov pr. januar 2022 (Pressefoto: Nils Holm)

(udgivet d. 6 apr. 2022)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.