DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

DEBAT: Hvorfor taber Gribskov terræn i idrætten – og hvad gør vi ?

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Debatindlæg af Helle Blomsterberg byrådsmedlem, Venstre Gribskov.

Hvorfor taber Gribskov terræn i idrætten – og hvad gør vi ?

Dansk Idrætsforbunds nye Kommuneundersøgelse 2025 placerer Gribskov som nummer 74 blandt landets kommuner. I 2017 lå vi nummer 41 og i 2013 nummer 20. Det sender et signal om, at der er områder, hvor vi kan blive bedre – men også, at vi skal se tallene i sammenhæng med den lokale virkelighed.

Undersøgelsen måler bl.a. på faciliteter, kommunal støtte og politik, økonomi, foreningernes tilfredshed, frivillighed og medlemstal. Den kombinerer svar fra foreningerne med statistikker fra Danmarks Statistik og det Centrale Foreningsregister.

I de seneste valgperioder er der sket markante forbedringer i Gribskov Kommune: Vi har fået en ny svømmehal, en moderne gymnastikspringhal, nye kampsportsfaciliteter, kunstgræsbaner i Græsted, Gilleleje og Vejby og renoveringer for over 10 mio. kr. Dertil kommer mange lokale initiativer, som foreningerne selv har taget ansvar for.

Samtidig vokser idrætten i Gribskov. Alene i 2024 steg medlemstallet med 4,3 % – svarende til 860 flere medlemmer, så vi nu runder 21.000 aktive. Det vidner for mig om et stærkt og levende foreningsliv.

Men hvorfor er udviklingen så gået den forkerte vej? Jeg ser analysen som et redskab til udvikling – ikke kritik. Jeg mener, at den skal bruges til dialog med foreninger, Idrætsrådet og brugerne, så vi sammen kan skabe bedre rammer og mindre bureaukrati. Foreningerne og de frivillige har fingeren på pulsen og er livsnerven i vores velfærd. Vi skal lytte til dem. 

I min optik handler idræt ikke kun om bygning og faciliteter, men også om mennesker, fællesskaber og samarbejde – derfor vil jeg fortsætte arbejdet for et stærkt og levende idrætsliv i Gribskov – Det Gode Liv.

Helle Blomsterberg (V) (Pressefoto)

(udgivet d. 18. okt. 2025)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *