DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

DEBAT: Hvorfor skulle dagplejen en tur igennem vridemaskinen ?

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

DEBAT: Dette er en kommentar fra undertegnede vedr. kommunens håndteringer af besparelser i dagplejen i Gribskov:

Hvorfor skulle dagplejen en tur igennem vridemaskinen ?

Hvorfor i alverden sætter den politiske ledelse i kommunen konstant spareforslag for dagplejen i høring, som åbenbart er så dårligt gennemtænkte, at de senere fortryder, for så herefter at agere de store redningsmænd, når det går op for dem?!

Lige nu ser vi at de partier, som deltager i kommunens budgetforlig, næsten ikke kan være i sig selv i begejstring over, at dagplejen får lov at bibeholde den 3-børns model, som blev indført for lidt over 1 år siden. En model der skulle erstatte det meget velfungerende Gæstehus.

Man kunne jo fristes til at spørge om, hvorfor det kom så langt? Hvorfor stoppede Borgmesteren og udvalgsformanden ikke dette spareforslag længe inden det så dagens lys? For selvfølgelig laver administrationen ikke et budgetoplæg, uden at det godkendes af Borgmesteren.

De hårdt prøvede dagplejemødre har allerede været igennem en hel del i denne valgperiode med ændrede arbejdsvilkår, lukning af gæstehus, nærmest intet rådighedsbeløb og nu fik de så også lige denne tur.

Man kan nemt argumentere, at nogen burde have lyttet mere til dem, der løser denne vigtige opgave hver dag at skabe tryghed og omsorg for de mindste i vores lokalområde. Dagplejerne, som leverer familiære og trygge omgivelser for vores små borgere, bør anerkendes og respekteres i langt højere grad.

Det er helt urimeligt at behandle dygtige og loyale ansatte på denne måde. Det kan man ikke være bekendt. For ikke at tale om den usikkerhed og frustration, dette har medført blandt forældrene.

Nu er besparelsen heldigvis taget af bordet. Men den skulle aldrig have været lagt frem.

Med venlig hilsen
Rikke Bahn Kanberg
Kontorassistent, bestyrelsesmedlem i Konservative Gribskov

Gilleleje

(d. 27 sep. 2020)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.