DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

DEBAT: Hvad mener Enhedslisten?

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Debatindlæg af Brian Lyck Jørgensen, borgmesterkandidat for Dansk Folkeparti i Gribskov.

Hvad mener Enhedslisten ? 

Jeg må indrømme, at jeg er oprigtigt forundret over Enhedslisten i Gribskov.
På den ene side står deres kandidat Arne Würgler i den lokale presse og tager det ene standpunkt efter det andet. På den anden side stemmer Enhedslisten i byrådet stik imod det, han selv skriver.

Tag bare sandfodringen af Nordkysten.

I debatindlæg efter debatindlæg langer Arne Würgler ud efter projektet. Men i byrådet stemmer Enhedslisten for sandfodringen.

Nu ser vi så det samme mønster gentage sig.

I endnu et debatindlæg siger Würgler nej til etageboliger i Dronningmølle. Men i byrådssalen har Enhedslisten sagt ja til de samme etageboliger i en lokalplans forslag. 

Som borger og vælger må man spørge:

Ved Enhedslisten overhovedet, hvad de mener? Eller siger de ét til vælgerne og gør noget helt andet i byrådssalen. 

Det burde ikke være så svært at tale klart – medmindre man selvfølgelig prøver at være alt for alle.

Så kære Enhedslisten,
Det er på tide, I beslutter jer. For vælgerne fortjener politikere, der mener det, de siger – og stemmer derefter.

Brian Lyck Jørgensen (O) (Pressefoto)

(udgivet d. 13. okt. 2025)

Kommentar

  1. Kære Brian
    Mon ikke også du synes, at noget af det tristeste i politik er en umælende flok, der bevidstløst trasker i afsted i formandens udtrådte spor? På den anden side må vælgerne selvfølgelig også have et krav på, at der ikke er for meget slinger i politik. Hvad angår strandfodring, så har vi haft en drøftelse i Enhedslisten på min foranledning. Jeg har forelagt dem de nyeste videnskabelige undersøgelser, og der har for nylig været en offentlig høring. Som du nok ved, har der begge steder været en alvorlig kritik, som kommunerne nu klogt bør lytte til. Det sammen gælder selvfølge Enhedslisten. Min stilling er klar. Man bør selvfølgelig lytte til de videnskabsfolk, der har undersøgt sagen grundigt: Strandfodring er ødelæggende for vores natur og miljø og skal derfor skrottes. Hvad angår opførelse af 2 etageejendomme nær kysten i Dronningmølle, så har byrådet forlængst taget stilling imod dette projekt, så jeg fatter ikke, at byrådet nu, tilsyneladende også med Enhedslistens stemme, finder dette flove projekt ok. Det må vist være det, man populær kalder: En ommer.
    Med venlig hilsen
    Arne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *