Debatindlæg af Flemming Blicher, byrådskandidat for Alliancen for Børnene, Ungdommen og Fremtiden.
Gribskovs Grønne Trepart er baseret på købt forskning.
Grøn Trepart har indtil videre fyldt spaltepladserne på to forskellige måder i Gribskov Kommunes valgkamp.
På den positive side står det faktum, at Den Grønne Trepart tilsyneladende bliver medvirkende til, at midler kanaliseres til udbedring af forureningsproblemerne i Arresø. Så langt så godt!
Samtidigt er mange borgere fortørnede over, at Naturstyrelsen for få dage siden påbegyndte opsætningen af et 2½ meter højt, 22 kilometer langt hegn i Gribskov, beregnet til at holde vilde dyr indhegnede, heriblandt de omdiskuterede elge.
Som alle politiske beslutninger er der både for og imod Den Grønne Trepart.
Men hvad nu hvis det viser sig, at hele naturnationalpark-konceptet med sine forsøg på rewilding (genudsætning af vilde dyr i indhegninger), som er centrale dele i Treparten, er baseret på forudbestilt forskning, som skal understøtte et vanvittigt politisk prestigeprojekt?
For sådan er virkeligheden omkring Trepartens eksotiske naturnationalparker og rewilding forsøg; med understregning af ‘forsøg’, for det er, hvad rewilding er, og egentlig ikke noget, der lægges skjul på.
“Forskningsbaseret myndighedsbetjening” er en fællesbetegnelse for en række ydelser, som universiteterne udfører for særligt ministerier.
Et sådant bestilt arbejde er netop den bibel, man bruger på rewilding området (Biodiversitetseffekter af rewilding – SR 425), hvor man klokkeklart kan få forklaringen på side 5:
- “Miljøstyrelsen har som en del af rammeaftalen om forskningsbaseret myndighedbetjening stillet dette opdrag som et tværgående projekt med størst ophæng i Ydelsesaftalen Natur og vand med Aarhus Universitet (DCE) og i samarbejde med Københavns Universitet. “
Hvorfor sætningen skal være så knudret, kan man kun gisne om, men mon ikke man fra forfatternes side forsøger at gøre det mindre åbenlyst, at man er ude i et politisk stik-i-rend-projekt og dermed ikke leverer ligevægtig naturfaglig forskning, sådan som forskere ellers oprindeligt er uddannet til at gøre det?
Og gennemført skal det nok blive, hvis det står til politikerne på Christiansborg og embedsmændene i ministerierne. Det ses tydeligt med alle de dispensationer fra øvrig lovgivning, som Naturnationalpark Gribskov har fået.
Det eneste håb, man kan sætte sin lid til netop nu, er, at påklagelsen af dispensationen fra dyrevelfærdsloven bliver en stopklods for det politiske prestigeprojekt.
Min egen forsigtige spådom omkring dette er desværre, at dyrevelfærd er underordnet et politisk prestigeprojekt som Den Grønne Trepart.
Skulle det ske som forventet, opstår spørgsmålet: Vil du være med til at demonstrere foran gravemaskinerne i Gribskov, eller skal vi blot lade politikerne på Christiansborg tage alle stikkene hjem endnu en gang? Og stiltiende se til, at de ødelægger vores dejlige Gribskov?
(udgivet d. 15. nov. 2025)