DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

DEBAT: Giv børnene ro på

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Debatindlæg af Michael Svarrer, byrådskandidat for SF Gribskov.

Giv børnene ro på.

I Gribskov Kommune har vi i adskillige år præsenteret Mini-FO, som et led i overgangen mellem børnehave og skole. Med Mini-FO afbrydes børnenes tid i børnehaven derfor med udgangen af marts og skoleverdenen bliver virkelighed d. 1. april. 

Jeg har selv planlagt og deltaget i Mini-FO og har derfor oplevet tilbuddet på nærmeste hold. Derfor ved jeg også, at et tilbud, som Mini-FO kan give både positive og negative oplevelser.

For nogle børn kan det være en fordel at lære de fysiske rammer og personalet at kende inden skolestarten. Andre oplever Mini-FO overvældende med de mange nye børn og voksne, de skal lære at kende.

Formålet er, at børnene kan blive trygge ved de nye omgivelser og samtidigt blive bedre klædt på til skolestarten i august. I Mini-FO træder børnene ud af den trygge hverdag i børnehaven og ind i en ny arena, hvor de skal forholde sig til nye fysiske rammer, nye kammerater og nye pædagoger. I dette skift er der desværre også færre personaleressourcer til at løfte den pædagogiske opgave, da Mini-FO hører under Folkeskoleloven. 

Tilbuddet Mini-FO betyder et ekstra skift for børnene. Det betyder, at børnene fire måneder tidligere end nødvendigt trækkes ud af trygge rammer i daginstitutioner, hvor de gennem adskillige år har opbygget relationer og fællesskaber i rammer med en bedre normering og færre krav. 

Folkeskoletiden skal være 10 gode år for børnene. Så lad os prioritere at give børnene den bedste start ved at droppe det ekstra skift med Mini-FO og give børnene de sidste fire måneder i kendte rammer i børnehaverne.

Michael Svarrer, byrådskandidat for SF Gribskov (Pressefoto)

(udgivet d. 18. sep. 2025)

Kommentar

  1. Selvom jeg er enig i dit formål, svarer det ikke helt til det vi oplever.
    Mini-FO giver børnene en blid overgang til et skoleliv, der kræver nogle andre ting af dem end børnehaven.

    De følges med dem, der bliver deres fremtidige klassekammerater – eller parallel -klassekammerater, og mange er fra samme børnehave som dem selv. Medarbejdere fra børnehaven som de kender, bidrager til opstarten.

    Der er nogle personalemæssige udfordringer med at starte i april og slutte i august.
    Der kan også være børn, der kommer fra andre områder eller har andre behov.
    Det optimale ville være en mere glidende skolestart tilpasset det enkelte barns behov. Ikke bare en spareøvelse eller en “one size fits all” løsning.
    Men det er synd at slagte en ordning, der har gjort indskolingen mere harmonisk for rigtig mange børn.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *