DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

DEBAT: Friplejehjem i Troldebakkerne

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Debatindlæg af byrådsmedlem Pia Foght (A), Gribskov Byråd:

Friplejehjem i Troldebakkerne.

Ja det er bare så godt, at Ældre- Social- og Sundhedsudvalget i enighed har besluttet at sige ja til et nyt Friplejehjem i Troldebakkerne.

Vi har ifølge vores plejeboliganalyse gennem de senere år vidst, at der er udsigt til for få plejehjemspladser i Gribskov kommune. Politisk har det været vigtigt for socialdemokratiet at være med til sikre de nødvendige pladser, så borgerne i Gribskov har mulighed for at få en plejehjemsplads, når der er behov for det.

Det er bestemt også vigtigt, at det bliver Mariehjemmet der skal drive plejecentret, idet de anses som et af vores mange velanskrevne leverandører i Gribskov.

Desuden er Mariehjemmet en non-profit organisation, hvilket gør, at der fremover bliver en blanding af privat, non-profit og kommunal drevet plejecentre i Gribskov kommune. 

For socialdemokratiets giver dette et fornuftigt grundlag for tryghed og flere muligheder for den enkelte borger.

Samtidig har det nye plejecenter fokus på en demensvenlig indretning både indendørs og udendørs. Dette gør at alle borgere, også borgere med demens, får mulighed for at være i trygge fysiske rammer.

I Gribskov har vi en demenshandleplan, der på hele ældreområdet skal sikre udvikling og optimering af vores demensegnethed. Det være sig både de fysiske rammer samt et stadigt fokus på uddannelse af medarbejdere på området. Derved understøtter det nye plejecenter også denne handleplan.

At lægge et plejecenter i Troldebakkerne, med mulighed for op til 700 boliger, samt tæt på Nordstjerneskolen, åbner for fællesskaber mellem generationer.

Vi er derfor som socialdemokrater meget tilfredse med vores fælles poliske aftale i Ældre- Social- og Sundhedsudvalget🌹 

Pia Foght 

Socialdemokratiet

Byrådsmedlem Pia Foght (A) (Pressefoto)

(d. 23 dec. 2020)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *