DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

DEBAT: Fortætning af bymidten i Gilleleje ?

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Debatindlæg af Gilleleje Lokalråd.

Fortætning af bymidten i Gilleleje ?

Hvad er det for en tanke? Skal vi have nye 3-4 etages huse midt i byen? Det lyder ikke godt, det vil ikke
passe ind i vores ellers smukke Gilleleje? Det tror vi ikke kan passe.

Den nye kommuneplan har nogle smukke hensigtserklæringer om levende bymidter. For Gilleleje fremgår
det, at vi skal passe på byens autencitet. Men det fremgår også, at antallet af boliger skal øges.

Forud for kommuneplanen var der forslag om byfortætning, også i Gilleleje. Hvad kom der ud af det? Se
retningslinje 1.1.5: I centerområdet skal der ”hovedsagelig opføres etagebyggeri eller anden tæt
bebyggelse”.

Jamen, pas nu lige på! Det er langt fra alle huse i midten af Gilleleje, der er SAVE-registreret i klasse 1, 2 eller 3. Banen er nu kridtet op til strid imellem den så ofte nævnte autencitet og retningslinjen om
byfortætning.

I Gilleleje Lokalråd ønsker vi ikke Vesterbrogade eller de tilstødende veje bygget op i flere etager, blot fordi der er et hul imellem de bevaringsværdige huse.

For god ordens skyld: Det ønsker vi heller ikke i de boligområder, der støder op til centerområdet.

(udgivet d. 23. sep. 2025)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *