Debatindlæg af Trine Egetved og Helene Gerlykke Dohn, byrådsmedlemmer for Det Konservative Folkeparti.
Folkeskolen fortjener mere end valgflæsk.
Valgkampen er i fuld gang – og som altid dukker den samme gamle diskussion op: skolestruktur.
Men hvorfor skal skolestrukturen altid trækkes frem lige op til et valg?
Lad os slå fast: Skolestruktur er vigtigt. En lokal skole er ikke bare et sted, hvor børn lærer at læse og regne. Den er et samlingspunkt i lokalsamfundet – den skaber liv, tryghed og fællesskab. Derfor kæmper vi i Det Konservative Folkeparti for at bevare de lokale skoler, også selvom børnetallet er lavt.
Men når man midt i en valgkamp begynder at tale om nye udskolinger og selvstændige skoler, uden beregninger eller dialog, så er det ikke ansvarlig politik.
Det er valgflæsk – og det skaber utryghed hos både børn, forældre og medarbejdere.
Vi ved, at det er dyrt at ændre strukturen. Og pengene kan kun bruges en gang. Så bruger man det på struktur, så har man dem ikke til kvalitet. Vi ved, at det splitter fællesskaber, skaber stress og flytter fokus væk fra børnene og undervisningen.
Men endnu vigtigere: det fjerner os fra det, der virkelig betyder noget – nemlig samarbejdet om en stærk folkeskole, hvor alle løfter i flok.
For folkeskolen er meget mere end en struktur. Den er et fællesskab.
Et sted, hvor børn møder forskellighed, lærer at samarbejde og oplever, at vi kun lykkes, når vi står sammen.
Derfor skal vi bruge kræfterne og midlerne dér, hvor de gør en reel forskel:
– På faglighed og bedre læring.
– På trivsel og flere voksne omkring børnene.
– På tryghed og gode rammer for både elever og lærere.
– På dialog og samarbejde mellem forældre, medarbejdere og politikere.
For vi ved jo godt, at alt ikke er perfekt i folkeskolen. Der er meget, der kan og skal blive bedre – både fagligt og socialt.
Men de forandringer kræver ro, tillid og samarbejde – ikke hurtige valgkampsløfter og strukturændringer hvert fjerde år.
Hvis man virkelig mente, at skolestrukturen skulle ændres, kunne man have taget den samtale for længe siden. Med beregninger, analyser og – vigtigst af alt – dialog med dem, der kender skolen bedst: lærerne, pædagogerne, forældrene og eleverne.
Det er dér, vi finder løsningerne.
Ikke i overskrifter eller valgflæsk.
Derfor siger vi det klart:
Folkeskolen skal ikke bruges som et valgkampsværktøj. Den skal bruges som det fælles fundament, vi alle kan stå på – og som vi sammen skal gøre endnu stærkere.
Vores børn, medarbejdere og lokalsamfund fortjener stabilitet, ansvarlighed og ærlighed – også i en valgkamp.
Og vi skylder alle dem, der er engageret i folkeskolen fra bestyrelser til personale og elever/forældre en ordentlig samtale om, hvordan vi udvikler folkeskolen, ikke endnu en runde om skolestruktur og usikkerhed.
(udgivet d. 30. okt. 2025)