Debatindlæg fra Carina Bloch Simonsen, stifter af “Listen ByogLand”.
Der kommer ikke nogen lige med det samme.
Derfor må vi passe på hinanden – i et omsorgsfællesskab med både faglighed, frivillighed og fornuftig kontrol
Ole har arbejdet hele sit liv. Betalt skat. Været en del af det fællesskab, vi alle nyder godt af. Nu er han blevet ældre. Han har brug for hjælp – ikke meget, bare lidt støtte i hverdagen. Men han ved ikke, om nogen kommer, når han rækker ud.
Og det er ikke kun ham.
Jeg møder det som sygeplejerske:
Den ældre mand, der venter på hjælp til at komme ud af sengen.
Den udmattede pårørende, der forsøger at holde sammen på det hele.
Den stille frygt hos mange – ”hvad sker der, hvis jeg ikke længere kan klare mig selv?”
Og sandheden er: Der kommer ikke nogen lige med det samme.
Vi står i et velfærdssamfund under pres. Flere bliver ældre. Der er ikke hænder nok. Systemet er presset – og vi mærker det. Både som borgere og som ansatte.
Men vi kan ikke bare vente på, at nogen løser det for os. Vi må begynde at løse det sammen.
Jeg tror på, at fremtidens velfærd skal bygges på et stærkt omsorgsfællesskab. Det kræver faglighed, ja. Og kontrol, når den bruges klogt – til at sikre lighed i sundhed, kvalitet og tryghed.
Men det kræver også frivillighed og medmenneskelighed.
Vi har brug for at gøre det nemmere at række ud og være noget for hinanden. Besøge den ensomme nabo. Læse højt på et plejehjem. Spille musik i børnehaven. Hjælpe en travl småbørnsfamilie. Ikke som erstatning for det professionelle – men som det, der gør hjælpen menneskelig.
Frivillighed er ikke pynt. Det er det stof, omsorgsfællesskabet væves af.
Jeg vil arbejde for det. Det er nødvendigt.
For der kommer ikke nogen lige med det samme.
Men vi kan være der for hinanden.
Carina Bloch Simonsen
Stifter af “Listen ByogLand”
(Pressefoto)
(udgivet d. 14. jul. 2025)