Debatindlæg af byrådsmedlem Mathias Zilberberg, løsgænger i Gribskov Byråd.
Den nye økonomiaftale giver noget, men bestemt ikke alt.
Regeringen og KL har netop indgået en ny økonomiaftale, som flere allerede nu omtaler som en nødvendig og tiltrængt opdatering af kommunernes økonomi. Der er ingen tvivl om, at aftalen indeholder positive elementer, der vil give kommunerne en vis økonomisk ro på kort sigt. Men selvom aftalen er et skridt i den rigtige retning, står vi stadig over for betydelige velfærdsudfordringer, som kræver langsigtede og innovative løsninger.
Kommunerne er nok tæt på at være en af de vigtigste institutioner, vi har i vores samfund. Vi håndterer alt, hvad der kaldes borgernær velfærd, som dækker alt fra børnepasning og folkeskoler til ældrepleje og støtte til socialt udsatte. Det er derfor afgørende, at vi har de nødvendige midler til at løse disse opgaver. Desværre har vi i mange år set en tendens til, at kommunerne er blevet underfinansieret. Budgetterne strækkes til bristepunktet, og mange steder er der ikke råd til at opretholde det ønskede serviceniveau. Resultatet er, at borgerne oplever forringet velfærd, og medarbejderne i kommunerne står med umulige opgaver.
Derfor er det altid spændende, når regeringen og KL skal forhandle økonomiaftaler. Ønskerne er altid mange, resultaterne knap så mange. Den netop indgåede økonomiaftale giver kommunerne et tiltrængt økonomisk løft, hvilket jeg kun kan bifalde. Det er en anerkendelse af, at kommunernes økonomi har været presset, og det er positivt, at regeringen og KL har nået til enighed om en løsning. Men lad os være ærlige: Denne aftale er kun et plaster på såret. Den løser ikke de grundlæggende problemer med underfinansiering, vi står over for. For at komme disse problemer til livs er der brug for mere fundamentale ændringer og en langsigtet strategi.
For hvis vi på nogen måde skal sikre en ordentlig økonomi i kommunerne i fremtiden, samtidig med at vi skal levere på velfærden, skal vi tænke nyt og anderledes. Det er ikke nok blot at lappe huller år efter år. Det er ikke nok at svinge kniven lidt til højre og lidt til venstre ved hver budgetforhandling. Vi skal investere i nye løsninger, der kan forbedre effektiviteten og kvaliteten af velfærdsydelserne. Teknologiske løsninger, bedre udnyttelse af ressourcerne og øget samarbejde mellem kommunerne er vejen frem. Desuden skal vi have en åben debat om, hvordan vi finansierer vores velfærdssamfund, så kommunerne får de nødvendige midler til at levere den velfærd, borgerne forventer og har krav på. Mange af disse ting er noget, vi i temaudvalget for fremtidens velfærd netop kigger ind i. Hvordan kan vi gøre tingene smartere uden at gå på kompromis med servicen?
Så vi har i kommunerne en fælles opgave foran os. Den tid, hvor vi konstant kunne sætte nye tiltag i gang, hvor vi som politikere valg efter valg lovede løft til højre og venstre, og hvor man sagde at man drev kommune, som man altid har gjort, er forbi. Det er vi nødt til at erkende på vejen mod at finde en ny og fælles retning.
Men hvis vi i kommunerne tager den opgave på os, så skal staten også tage sin opgave på sig. For hvis man virkelig ønsker at genoprette kommunernes økonomi og sikre, at der fortsat kan leveres velfærd på et højt niveau, skal man være villig til at afsætte de nødvendige midler oppefra. For faktum er, at vi ikke har midlerne og vi finder dem heller ikke ude i de nuværende og fremtidige kommunale budgetter. Det økonomiske hul, som kommunerne står med år efter år, skal fyldes. Det kræver politisk mod og vilje til at prioritere velfærd frem for kortsigtede økonomiske hensyn. Vi kan ikke fortsætte med at lade kommunerne stå med regningen og forvente, at de kan levere de samme ydelser som tidligere.
Mathias Zilberberg
Løsgænger, Gribskov Byråd
(arkiv: Pressefoto)
(udgivet d. 3 juni 2024)