DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

DEBAT: Demokrati skal styrkes på plejecentrene 

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Debatindlæg af Carina Bloch Simonsen, spidskandidat, Listen ByogLand. 

Demokrati skal styrkes på plejecentrene. 

Som sygeplejerske i Gribskov har jeg oplevet, hvordan hverdagen på plejecentrene ofte er travl. Personalet gør deres bedste, men der er sjældent tid til at tale om valg og demokrati, så nogle beboere risikerer at gå glip af vigtig information om deres rettigheder. 

Centerrådene på hvert plejecenter – med repræsentation fra ledelse, beboere og pårørende – er en stærk ramme, men det er ikke umiddelbart dokumenteret, at de systematisk informerer om demokratiske valg. Her kan kommunen støtte op: for eksempel ved at afsætte midler til frivillige, som kan supplere med oplæsning af aviser og valgmateriale, eller ved at sikre, at centerrådene løbende orienterer beboerne om valgperioder. 

Demokratiet styrkes, når alle får mulighed for at deltage – også de ældre på plejecentrene. Udenfor centrene kan vi også selv hjælpe, for eksempel ved at tage naboen eller veninden under armen til valgstedet. 

Carina Bloch Simonsen (Listen ByogLand) (Pressefoto)

(udgivet d. 4. okt. 2025)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *