DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

DEBAT: Arresø kan reddes – hvis vi vil !

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Debatindlæg af Den Konservative Byrådsgruppe i Gribskov.

Arresø kan reddes – hvis vi vil !

Arresø er Danmarks største sø. Den burde være et levende, blåt samlingspunkt for natur, fritid og biodiversitet. I stedet er den i dag en af landets mest belastede søer – grøn, iltfattig og med tabt naturværdi.

Årtiers udledning af næringsstoffer fra spildevand og landbrug har sat sine spor.

Derfor glæder vi os i Det Konservative Folkeparti i Gribskov over, at engagerede borgere har taget initiativ til en debat om Ren Arresø på Folkemødet i morgen. Det er netop den slags folkeligt engagement, der kan skubbe på for handling.

Men det kræver mere end debat – det kræver politisk vilje. Arresø er for stor en opgave for én kommune. Det er en national opgave, som staten må tage lederskab på – men i tæt samarbejde med de tre kommuner omkring søen, borgere, landmænd og virksomheder.

Derfor mener vi, at tiden er kommet til en national handlingsplan for Ren Arresø. Den skal udarbejdes af fagfolk og eksperter, og den skal indeholde både en faglig genopretningsplan for søen og en realistisk finansiering. Som politikere er det vores opgave at insistere på, at arbejdet bliver sat i gang – og at det sker nu.

Arresø kan reddes. Så lad os stå sammen og få arbejdet i gang.

Den Konservative byrådsgruppe i Gribskov Byråd pr. september 2022 (Pressefoto)

(udgivet d. 6. sep. 2025)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *