DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

DEBAT: Ældrepleje i Gribskov

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Debatindlæg af Morten Dahlberg, borgmesterkandidat, Socialdemokratiet i Gribskov.

Ældrepleje i Gribskov.

På et velbesøgt vælgermøde i Græsted blev vi politikere præsenteret for en undersøgelse om ”De bedste kommuner på ældreområdet”. Det var godt nok lidt af en bombe. Undersøgelsen viser, at vi ligger på plads nummer 83 ud af 98 kommuner. Der var ingen tvivl om, at det havde de fleste ikke lige set komme. Både borgmesteren og formanden for Ældre-, Social- og Sundhedsudvalget sad i panelet – og begge kendte med al tydelighed ikke til denne undersøgelse.

Kan vi virkelig være det her bekendt? Jeg ved, at vores medarbejdere knokler løs i hjemmeplejen, så udfordringen må ligge et andet sted. Socialdemokratiet vil ikke lægge ansvaret fra os, men vi bliver simpelthen nødt til at vende udviklingen. Vi har jo alle forudsætninger for at tilbyde den bedste pleje.
Vi tror på, at kompetencen skal hæves i ældreplejen. Desværre har et flertal i Ældreudvalget valgt at sænke barren i denne periode. Det kommer vi til at ændre. For manglende arbejdskraft må ikke stå i vejen for, at kvaliteten er i orden. Hvis vi skaber Danmarks bedste arbejdsplads, så må de private kæmpe om arbejdskraften – i stedet for, at det altid er det kommunale, der skal stå for skud.

Morten Dahlberg (A) (Pressefoto)

(udgivet d. 8. nov. 2025)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *