DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

Dansk Folkeparti Gribskov vælger nye ansigter

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Dansk Folkeparti i Gribskov har, søndag d. 21 juni 2020, afholdt generalforsamling, normalt afholdes generalforsamlingen inden udgangen af marts, men grundet covid-19, måtte den udsættes skriver partiet i en pressemeddelelse. 

Konstitueret formand Michael Rerup fortalte lidt om det seneste års tid i den lokale partiforening, bl.a. om samarbejdet med byrådsgruppen, samt de arrangementer som er afholdt, og hvordan covid-19 desværre havde sat en stopper for det ellers planlagte grundlovsmøde. Michael Rerup kom også ind på, hvordan man efter sommerferien begynder planlægning af kommunalvalget, som afholdes i november næste år. 

Det bemærkes også at byrådsgruppen med opbakning fra en enig bestyrelse havde valgt at forlade konstitueringen i Gribskov Byråd. Den måde “samarbejdet” i byrådet foregår på, med nedladende ord, at det pludselig er et problem hvad der skrives på sociale medier, og aftaler der ikke holdes, så kan Dansk Folkeparti ikke længere medvirke i en bred konstituering. 

Der blev også takket for den tid hvor byrådsgruppe, og bestyrelse stod sammen da vi desværre måtte sige farvel til tidligere formand Allan Regnarsson, og en tak til alle som deltog i bisættelsen. 

Michael Rerup blev valgt som formand, samtidig blev der valgt ny næstformand, Henrik Hedelund. De øvrige bestyrelsesmedlemmer er således: Jørgen Hyll Tøjberg, Kenn Jørgensen, Keld Lund, samt nyvalgte Helle Hviid Rasmussen, og Inger Lyck Jørgensen.

Efter valg af bestyrelsesmedlemmer, gennemgik Brian Lyck Jørgensen, arbejdet i byrådet. Der var i øvrigt fuld støtte til byrådsgruppen, ikke mindst at Dansk Folkeparti havde valgt ikke længere at være en del af konstitueringen i Gribskov Byråd. 

Tidligere folketingsmedlem, og nuværende byrådsmedlem i Helsingør, Marlene Harpsøe deltog også i generalforsamlingen, hun fortalte om sin valgkamp sidste år, i forbindelse med folketingsvalget.

Personerne på billedet set fra venstre side af og i rækkefølge:
Helle Hviid Rasmussen, Inger Lyck Jørgensen, Henrik Hedelund, Jørgen Hyll Tøjberg, Thomas Rolandsen, Kenn Jørgensen, Keld Lund og formanden Michael Rerup (th)
(Pressefoto)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *