DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

Byrådsmøderne skal livestreames af Kommune TV

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Byrådet kommer tættere på borgerne

I går valgte byrådet leverandør til videostreaming af byrådets møder. På samme møde besluttede politikerne at holde en række temamøder i lokalsamfundene. Begge dele vil ifølge borgmester Anders Gerner Frost styrke lokaldemokratiet.

Byrådets møder skal fremover videostreames af leverandøren Kommune TV. Det besluttede byrådet i går.

Borgmester Anders Gerner Frost (NytGribskov) glæder sig over beslutningen.

Borgmester Anders Gerner Frost (G)

”Snart kan borgerne se byrådets møder på både PC, tablet og telefon. Det er rigtig vigtigt for os, at borgerne får et let og enkelt indblik i byrådets arbejde og de beslutninger, vi træffer. Det vil styrke demokratiet i Gribskov Kommune, siger borgmester Anders Gerner Frost.

Temamøder skal give tættere dialog med lokalsamfund

Borgmester Anders Gerner Frost er optaget af at styrke dialogen med lokalsamfundene i Gribskov Kommune. Derfor supplerer videostreamingen en anden beslutning, som blev truffet på byrådsmødet mandag aften:

”I går godkendte vi også en række temamøder, som byrådet vil holde rundt om i lokalsamfundene de kommende år. Det er nemlig vigtigt for mig som borgmester, at vi er i tæt dialog med borgerne,” siger Anders Gerner Frost.

Viceborgmester: Vi vil høre, hvad borgerne er optaget af

Viceborgmester Bo Jul Nielsen (S) forklarer, at møderne vil blive holdt i de 12 valgdistrikter i kommunen og planlagt i samarbejde med borgerforeninger, lokalråd og foreninger. Og så skal de løbe af stablen på for eksempel skoler, i forsamlingshuse eller andre lokale steder.

Bo Jul Nielsen (A)

”Her vil vi blandt andet høre, hvad borgerne er optaget af, og hvad de har af ambitioner for deres lokalsamfund i fremtiden,” siger viceborgmesteren.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *