Arresø – fælles skridt mod en ren sø – kom og gå med – arrangementet finder sted søndag den 14. september 2025 kl. 10.00 med start ved enden af Dalenborgvej nær Annisse og slutter i Annisse, skriver borgmesterkandidaterne fra Moderaterne, Socialdemokratiet og NytGribskov i en fælles pressemeddelelse.
I 2021 tog vi det første skridt sammen for en ren Arresø. Dengang var det kun os tre – Astrid Recinella (NytGribskov), Pernille Søndergaard (Moderaterne) og Morten Dahlberg (Socialdemokratiet) – der rejste sagen politisk.
I dag, fire år senere, står næsten alle partier i Gribskov Byråd bag ønsket om en oprensning af Arresø. Det er et vigtigt skridt for naturen, for os alle og for kommende generationer.
Men arbejdet stopper ikke her. En ren og levende Arresø kræver fortsat dialog og engagement fra borgere, foreninger og politikere. Derfor inviterer vi alle med på en gåtur langs søen, hvor vi kan dele tanker, idéer og input til, hvordan vi sammen skaber den bedste fremtid for Arresø.



Tid og sted:
Søndag den 14. september 2025 kl. 10.00
Mødested: Enden af Dalenborgvej nær Annisse.
Alle er velkomne til at gå med og bidrage til visionen.
Vi går til Annisse – og glæder os til dialoger og spørgsmål undervejs, skriver Pernille Søndergaard, (borgmesterkandidat, Moderaterne), Morten Dahlberg (borgmesterkandidat, Socialdemokratiet) og Astrid Recinella (borgmesterkandidat, NytGribskov) i en fælles pressemeddelelse.
(udgivet d. 11. sep. 2025)