DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

Åbent brev til Byrådet i Gribskov Kommune

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Lokale oversvømmelser i Blistrup og omegn.

Flere måneder efter sommerens skybrud står mange af os i Blistrup stadig uden for vores hjem. Husene er skraldet, vægge og gulve tørres, og håndværkere gør deres bedste. Men én ting er uændret – frygten for, at det sker igen.

Kloakker og afløb fungerer ikke som de skal. Hver gang mørke skyer samler sig, bliver vi nervøse. For mens vi kæmper for at vende hjem, er der ikke sket nok for at sikre, at vores område ikke igen, ender under vand.

Gribvand har endnu ikke taget det nødvendige ansvar for at undersøge årsagerne til oversvømmelserne, eller give beboerne tryghed for, at problemet bliver løst. Vi oplever manglende handling, manglende information og manglende plan. Det er uacceptabelt, når så mange familier er blevet ramt så hårdt.

Vi opfordrer derfor hele Byrådet i Gribskov Kommune til at tage fælles ansvar og sikre en samlet plan for at få styr på vandet:

Gennemgå og opgrader kloak- og afløbssystemerne i de hårdest ramte områder.

Forpligt Gribvand til at levere en klar handlingsplan med tidsfrister og løbende opfølgning.

Integrér klimatilpasning i lokalplanlægningen, så nye og eksisterende boligområder bliver beskyttet bedre.

Involver os som borgere – vi, der bor her, ved præcis, hvor problemerne opstår.

Vi beder jer om at handle – ikke om måneder, men nu.
For vores hjem, vores familier og vores lokalsamfund.

Med venlig hilsen
Beboerne i Blistrup


Indsendt af:

Peter Nielsen og Ann Kristin Nebbenes

Finn og Ea Bregensøe

Anne-Marie Ejderskov

Lars Petersen

(billederne af hhv. hvordan området tog sig ud den 16/7-25 – samt hvordan husene ser ud under udtørring).

(udgivet d. 23. okt. 2025)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *