Helsinge: Billedforedrag på biblioteket om lakotakrigeren Crazy Horse.

DA EN VERDEN BLEV DRÆBT – billedforedrag af Per Christoffersen.

Torsdag 24. oktober kl. 18.30 er der på Helsinge Bibliotek billedforedrag om lakotakrigeren Crazy Horse og den tid han levede i.

Det er den lokale billedkunstner Per Christoffersen, der ud fra historiske kilder og egne rejser i USA er idémanden og skaberen af billedforedraget. Per Christoffersen har gennem sine rejser fået et indgående kendskab til den historiske periode, Crazy Horse levede i, en periode præget af at amerikanske og europæiske udvandrere invaderede områderne vest for Missouri og ødelagde livet for de folk (indianere), der boede der.

Crazy Horse

I sit billedforedrag kommer Per Christoffersen ind på, hvad der fører til det store historiske slag ved Little Bighorn i 1876, hvor Oberst Løjtnant George Amstrong Custer og store dele af hans 7. kavaleri blev dræbt.

Billedforedraget fortæller de historiske begivenheder, der ender med amerikanernes undertvingelse af Amerikas oprindelige folk.

Der er gratis adgang til billedforedraget, der finder sted i Lille Sal på Helsinge Bibliotek, torsdag 24. oktober kl. 18.30-21.00.

Af hensyn til den praktiske planlægning er tilmelding nødvendig på www.gribskovbib.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.