DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

TISVILDE: Fortidsmindet Helenekilde bliver fremtidssikret

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Økonomiudvalget sagde i går ja til at fremtidssikre fortidsmindet Helenekilde med kystbeskyttelse. Dermed vil kommende generationer også kunne nyde det helt særlige sted i kommunen. Beskyttelsen sker i samarbejde med blandt andre Naturstyrelsen.

Fortidsmindet Helenekilde i Gribskov Kommune ligger meget tæt på havet. Derfor er fortidsmindet truet af storme, der gnaver af kysten.

Økonomiudvalget nikkede derfor i går til at bruge 1,4 millioner kroner på at beskytte kysten ved Helenekilde.

Det glæder formand for Udvikling, By og Land Pernille Søndergaard:

”Helenekilde er et helt særligt sted på kysten, som vi nu sikrer, at også fremtidige generationer får mulighed for at opleve,” siger udvalgsformanden på vegne af udvalget.

Pernille Søndergaard (G)
(Pressefoto)

Gribskov Kommune samarbejder med Slots- og Kulturstyrelsen og Naturstyrelsen om både at renovere og beskytte selve kilden og samtidig at gøre området mere indbydende for besøgende. Derudover vil partnerne også formidle fortællingen om Sankt Helene.

Projektet er delt i de tre hoveddele: sikring af selve fortidsmindet, kystsikring og forbedrede adgangsforhold og publikumsfaciliteter.

”I første omgang handler det om at sikre kysten. Bagefter vil vi se på, hvordan vi kan gøre området mere indbydende, så vi kan gøre det endnu mere interessant at komme der for både vores egne borgere i kommunen, besøgende og turister,” siger udvalgsformanden, der forventer, at fonde vil være interesserede i at bidrage til den tredje del af projektet.

(Foto: Google)

(d. 2 dec. 2020)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *