GILLELEJE: For første gang er der udviklet en APP, der giver mulighed for at fordybe sig i Søren Kierkegaards filosofi i samspil med naturen i Gilleleje – Alle er velkomne, men tilmelding nødvendig på: gribskov.nemtilmeld.dk
Eventet foregår i Kulturhavn Gilleleje på Mezzaninen men interessen er så stor, at vi har åbnet op for billetsalg til at følge begivenheden via Livestreaming i Restaurant Bolværket som også er udsolgt. Så nu er der åbnet for salg af billetter til Publikumstrappen i biblioteket i Kulturhavnen, hvor man som i restauranten kan følge begivenheden på storskærm via livestreaming.
Gilbjerg i Gilleleje var et af Søren Kierkegaards yndlingssteder, hvor de smalle stier snor sig langs stejle klinter ved Kattegat. Her vandrede han i sommeren 1835, i en alder af 22 år og filosoferede over livet og det der var større end ham selv.
For Kierkegaard handlede det om naturens religiøse virkning, hvor man gennem ro og fordybelse kan opnå en højere indsigt og forståelse af sig selv.
Kierkegaard by Nature APPén inviterer til at gå i Søren Kierkegaards fodspor på stierne ved Kattegat i Gilleleje. En rute på 12 km der strækker sig fra Nakkehoved Fyr i øst og forbi Søren Kierkegaard stenen i vest. Gennem citater og spørgsmål åbner APPén for refleksion og dialog om livet.
Indvielse af ruten og den tilhørende APP sker:
Søndag 5. maj 2019 kl. 11 – 15.30 i Kulturhavn Gilleleje
Eventen giver mulighed for at afprøve APPén og få indblik i Søren Kierkegaards univers i musik, ord og bevægelse.
Alle er velkomne, men tilmelding nødvendig på:
Begrænset antal pladser
Billetter skal fremvises på smartphone el. print
Eventet henvender sig primært til voksne.
PROGRAM
11.00 – 11.30
Velkomst og åbningstale
v/ Morten Jørgensen, formand for Udvalget Kultur,
Erhverv og Oplevelsesøkonomi.
Præsentation af APP´en Kierkegaard by Nature
Tankerne bag ruten, v/ Jakob Aagaard Mortensen.
11.30 – 12.00
Michael Falch (musiker)
Underholder med et par sange og fortæller om
sit forhold til Kierkegaard og har indtalt citater til APP’en.
12.00 – 12.15
Bente Klarlund (sundhedsforsker og professor)
Fortæller om en sund sjæl i et sundt legeme.
12.30 – 14.00
Vandretur med APP (6 km)
Mødested på Stejlepladsen, hvor ruten starter og slutter
– udlevering af muleposer med proviant til turen
Husk at møde op med en opladt mobiltelefon.
14.15 – 14.45
Pia Søltoft (Præst og Kierkegaard ekspert)
Oplæg om Kierkegaard´s forhold til gud, naturen og Gilleleje.
15.00 – 15.30
Özlem Cekic (foredragsholder og forfatter) og Andreas Kamm (Formand for Kierkegaards bestyrelse)
Sætter fokus på dialogmøder som et redskab til ny erkendelse og forståelse mellem mennesker.
Talken faciliteres af Jane Sandberg (museumsdirektør for ENIGMA)
I samarbejde med Kierkegaard by Nature v/Jakob Aagaard Mortensen er Gribskov Kommune vært for eventet og byder på et let traktement.
Der bydes på Tapas kl. 10.30 – 11.00 og kaffe kl. 14-15.
Dørene åbnes kl. 10.30