DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

SØBORG: Foredrag – Sådan vil du komme til at opleve Søborg Sø

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Søborg Sø står foran en forvandling til sø – igen. Det projekt giver Naturstyrelsens hovedkræfter en aktuel status på ved et foredrag i Søborg Forsamlingshus d. 8 marts 2022. Arrangementet er et samarbejde mellem Søborg Bylaug og Gribskov Folkeuniversitetet. Foredraget er åbent for alle.

Projektleder Ida Dahl-Nielsen fra Skov- og Naturstyrelsen vil fortælle om Søborg Sø-projektet, der blandt andet forventes at få stor indflydelse på fugle- og dyrelivet i området. (Pressefoto: Skov- og Naturstyrelsen)

Sådan vil du komme til at opleve Søborg Sø.

Få en aktuel status på arbejdet med at genskabe Søborg Sø.
Tirsdag d. 8 marts 2022 kl. 19 vil Ida Dahl-Nielsen, biolog og projektleder, Skov- og Naturstyrelsen og
førstfuldmægtig og projektmedarbejder Morten Elling, Naturstyrelsen, fortælle om genopretningen af Søborg Sø i Søborg Forsamlingshus.

Søborg Sø har været Nordsjællands 4. største sø, indtil den blev afvandet til
landbrugsformål i 1790. Om et par år genopstår søen som et attraktivt udflugtsmål med både et mangfoldigt fugleliv og kulturhistoriske værdier og med flere positive natur-, miljø- og klimaeffekter.

Kom og hør om det store projekt med igen af få vand på Søborg Sø. Hvorfor genskabes søen, og hvilke tiltag skal der ske? Hvor langt er de konkrete planer med blandt andet stier og fugletårne? Hvordan kan man komme ud at opleve området, og hvornår kommer der vand i søen?

Arrangementet er et samarbejde mellem Søborg Bylaug og Gribskov Folkeuniversitetet.

Pris for foredraget er 90 kr. inkl. kaffe kage.
Tilmeldingen er bindende på gribskovfu.nemtilmeld.dk

Oversvømningen af den tørlagte Søborg Sø forventes at skabe et oplevelses- og aktivitetslandskab, der henvender sig til friluftslivet, og samtidig være et attraktivt udflugtsmål for turister. (Pressefoto: Skov- og Naturstyrelsen)

(udgivet d. 22 feb. 2022)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.