DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

Så er der igen LAG og FLAG støtte til lokale projekter i Gribskov kommune.

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

LAG Halsnæs-Gribskov  har netop uddelt midler fra LAG og FLAG puljerne.

’I år har vi 2,3 mio. kr., hvoraf mindst 1/3 skal være grønne og bæredygtige, til uddeling til LAG projekter og ca. 1 mio. kr. til uddeling til FLAG projekter, og vi har netop afsluttet den første uddelingsrunde, hvor vi har givet tilsagn til fem gode projekter’ udtaler Peter Plant, formand for LAG Halsnæs-Gribskov.

’I Halsnæs har vi støttet et LAG projekt ’Nyt liv i Hundested Kino – ombygning af lounge, toiletter og Sal 2’ med 383.230 kr.

I 2018 fik foreningen Hundested Kino LAG tilskud til at renovere deres biografsal. Nu maser foreningen videre med at opgradere resten deres hus til et egentligt kulturhus, der i tillæg til de eksisterende aktiviteter; bio, koncerter og teater, vil komme til at rumme foredrag, e-sport, standup og cafeaktiviteter. Samtidig foretages en gennemgribende energirenovering af bygningen.

I Gribskov har vi støttet to LAG projekter og to FLAG projekter.

Vi har støttet LAG projekt ’Nyt vin laboratorium på vingården’ med 71.572 kr.

Ørby Vingård ønsker at udvide formidlingen af fremstillingen af vin på vingården, og udvikle vingårdens vinsmagnings besøgs-aktiviteter med en mere præcis fortælling om fremstilling af vin. Derfor har de søgt om støtte til selv at kunne udføre detaljerede analyser af indholdsstoffer i vinen.

LAG projekt ’TV Nordkysten – Etablering af en lokal, frivillig forankret TV station’ er støttet med 61.242 kr.

TV Nordkysten er en forening, som af Slotsstyrelsen er blevet godkendt til at producere 2 timers ugentlig lokal–TV til Kanal Hovedstaden i kommunerne Halsnæs, Gribskov og Helsingør i perioden 2020-2025. Projektet består i anskaffelse af nyt optage udstyr til foreningen.

Vi har støttet FLAG projekt ’Opgradering af auktionens afvejnings software’ med 54.397 kr.

Fiskeauktionen i Gilleleje vil opdatere software til deres afvejningssystem for at leve op til kommende log krav ved landinger. Udover at fiskere selv skal veje laster på søen, skal auktionen fremover kontrolregistrere fiskernes landinger efter et kommende EU-direktiv.

FLAG projekt ’Opgradering og renovering af kajen ’Den dårlige arm’’ er støttet med 775.000 kr.

Gilleleje Havnelaug vil reparere den ældste kaj i havnen, så sikkerheden øges og der fortsat kan arbejdes på kajen og fartøjer kan lægge til. Mange af havnens følgevirksomheder arbejder på reparationskajen.

Næste ansøgningsfrist til LAG og FLAG midler er den 1. marts. Inden da holder vi to sparringsmøder om at søge LAG og FLAG midler, hvor vi giver sparring til projektidéer og gode råd om at søge puljemidlerne. Så hvis du har en idé til et projekt, kan du lægge vejen forbi og få den prøvet af. Book en tid på info@lag-halsnaes-gribskov.dk eller på 91 53 61 71.

Vi er i Glashulen ved Biblioteket, Skolegade 43,  3200 Helsinge, mandag den 3. februar kl. 16–18 og på Dyssekilde Station, Stationsvej 1, 3390 Hundested, tirsdag den 4. februar kl. 16–18.’

Fakta:
LAG Halsnæs-Gribskov er en lokal aktionsgruppe, der virker for udviklingen af lokalområderne inden for Halsnæs og Gribskov Kommuners grænser i samspil med områdets erhvervsliv, iværksættere, foreninger samt de enkelte lokalsamfund og ildsjæle. LAG fremmer bæredygtig vækst, nye arbejdspladser og bedre levevilkår på landet.  LAG Halsnæs-Gribskov er desuden fiskeri aktionsgruppe (FLAG) i Gribskov Kommune med det formål at understøtte erhvervsudvikling og skabe lokale arbejdspladser inden for den maritime økonomi. Lokale aktionsgrupper er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling ved at tildele tilskudsmidler til relevante projekter fra EU´s Landdistriktsprogram og Hav- og Fiskeriudviklingsprogram.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *