DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

RAMLØSE: Historier om vand m/u happy end

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Nordkystfortællerne og Nordsjællands Naturskole byder lørdag d. 27 maj 2023 på slentretur og aftenkaffe ved Arresø

Når fortællergruppen Nordkystfortællerne og Nordsjællands Naturskole næste gang byder på historiefortælling og naturformidling i det fri, er aftenens tema vand. Arrangementet holdes lørdag d. 27 maj 2023 ved bredden af Arresø, som ikke alene er landets største sø, men også en af de mest forurenede. 

Niels Henriksen fortæller om søens tilstand.
Billedet er fra et tidligere arrangement (Pressefoto)

Søens tilstand er noget af det, som lederen af Nordsjællands Naturskole, Niels Henriksen, kommer ind på, når han tager deltagerne med på en kort slentretur langs søen. For bare 15 år siden var der tydelige tegn på, at vandkvaliteten var i bedring, fordi kommunerne levede op til mål og intentioner i Arresøplanen, som daværende Frederiksborg Amtsråd vedtog i 1993. Siden er udviklingen vendt, så forureningen nu igen tager til.

Undervejs og bagefter på en bålplads, hvor der også serveres kaffe/te og kage, byder de to historiefortællere Lisbeth Lund og Karl Erik Frederiksen på en anden type historier, som handler om vand. I modsætning til historien om Arresøplanen, så ender flere af fortællernes historier lykkeligt. Arrangementet er sæsonens næstsidste i serien ”Det lysner – dagene længes”, hvor fortællerne og naturskolen en gang hver måned følger, hvordan det tiltagende dagslys påvirker livet i naturen og de historier, som fortællerne disker op med.

Arrangementet begynder klokken 19:00 og slutter med solnedgang og nattergalesang klokken 21:32. Mødestedet er østmolen i Ramløse Havn, der ligger for enden af Søkrogvej i Ramløse.

Billetsalget sker udelukkende via bookingportalen på Nationalpark Kongernes Nordsjælllands hjemmeside www.nationalpark-kong-nord.nationalparkbooking.dk – Hunde må ikke medtages.

(udgivet d. 18 maj 2023)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *