DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

Familie-workshop i påsken på Gilleleje Bibliotek.

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

GILLELEJE: Påsken på Gilleleje Bibliotek byder på familie-workshop og trylleforstilling.

Mal på sten med Mugge P.

Mandag 15 april kl. 11-13 på kulturbroen/mezzaninen (afhængig af vejret) Peter Fjelstrups vej 12, 3250 Gilleleje.

Gratis ingen tilmelding.

Kom og mal på sten med Mugge P. Her er plads til børn og voksne i en glad og let stemning. Vi sørger for tusser og lak.

HUSK at medbringe nogle tørre strandsten.

Lav din egen alfehave.

Der er kommet en ny trend til Danmark – prøv den på Gilleleje Bibliotek.

Skab din egen eventyrlige minihave i påskeferien.

Tirsdag d. 16 april 2019 kl. 11-15 på kulturbroen/mezzaninen (afhængig af vejret) Peter Fjelstrups vej 12, 3250 Gilleleje

Få inspiration af Line Hvid, der står bag bloggen ”kreativ med ungerne,” til at skabe din egen magiske have. Gilleleje Planteskole leverer jord og Gilleleje Bibliotek har lidt planter og rekvisitter, du medbringer en beholder, det kan være en lille kurv, et fad, en kop eller urtepotte. Har du gamle dukkehusting, små figurer eller miniplanter er du velkommen til at tage det med og bruge i din egen lille have, som du naturligvis kan tage med hjem bagefter.

Gratis ingen tilmelding , men efter først til mølle-princippet.

Den store tryllekunstner og hans håbløse kanin.

Lørdag d. 20 april kl. 11-12 på børnetrappen i Gilleleje Bibliotek, Peter Fjelstrups vej 12, 3250 Gilleleje.

Pris 25 kr. tilmelding på www.gribskovbib.dk

I mange år har Den Store Tryllekunstner & hans kanin rejst verden rundt for at optræde. Med sig har de deres store rejsekuffert og i den har de samlet tryllenumre fra hele verden. Nu er det hele klar til endnu en forestilling. Men det starter ikke så godt… – for hvor er kaninen? Den kommer altid for sent! Og da den endelig kommer har den travlt med alt andet end at trylle…!

Nu kan publikum opleve en anderledes trylleforestilling med et makkerpar, der siden 1991 har optrådt for børn og barnlige sjæle. Den Store Tryllekunstner & hans kanin præsenterer alt det snyd og bedrag som hører til ægte magi og selv de voksne må erkende, at det hele ikke er så lige til.

(Pressefoto)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.