Medierne – både de gamle og de nye – er blevet en kampplads mellem evidens og fakta på den ene side og pseudovidenskab, fake news og ekstreme holdninger på den anden. Flere undersøgelser har igennem de seneste år bekræftet, at danskerne efterhånden er forvirrede på et højere plan, ikke mindst i diskussionen om, hvad der er sundt og usundt. Vi trænger til at få debatten tilbage på sporet, mener landets største fødevarevirksomhed, Arla, som nu søsætter en ny kampagne, der skal få os til at slappe af, bruge den sunde fornuft – og vores kildekritik.
Bør voksne drikke mælk? Er æg lige så farlige som cigaretter? Feder kulhydrater? Aldrig har det været lettere at få et godt råd om sundhed. Og aldrig har det været sværere at finde hoved og hale i, hvad der er sandt og usandt. Faktisk er der så mange myter og mirakelkure i omløb, at 52 pct. af danskerne mener, at det er svært at holde styr på, hvad der er sundt. Det viser en ny undersøgelse, som Arla har fået foretaget gennem Epinions Danmarkspanel.
”Resultatet af den aktuelle sundhedsdebat er, at der hersker en reel sundhedsforvirring blandt forbrugerne. Hvis man skal tro på alt, hvad man hører i sundhedsdebatten, er listen over forbudte fødevarer efterhånden længere end listen over gode, sunde fødevarer. Og sådan forholder virkeligheden sig naturligvis ikke,” siger Jakob B. Knudsen, der er landedirektør i Arla Danmark.
Mælk er et symptom på problemstillingen
Diskussionen om mælk er et symptom på en sundhedsdebat, som er kørt af sporet. Men det er langt fra den eneste fødevaregruppe, der er under angreb fra myter, anekdoter og pseudovidenskab. Derfor søsætter det landmandsejede mejeriet i disse dage en kampagne, der skal få danskerne til at stoppe op, tænke sig om og hive den indre kildekritikker frem.
”Rigtigt mange mener meget om mange ting, der har at gøre med sundhed. Og de ekstreme holdninger fylder mere og mere – og resultatet er, at forbrugerne bliver ladt i stikken. De er overladt til sig selv i forhold til at finde vej igennem junglen af mere eller mindre lødige kostråd. Det er ingen tjent med – hverken forbrugere eller myndigheder,” siger Jakob B. Knudsen.
Kampagnen ”Mælk uden mælk” kommer til at rulle i bybilledet, på digitale og sociale medier og på TV, og målet med kampagnen er først og fremmest at få gang i en debat om debatten.
”Det her er ikke en debat om mælk. Mælk er en naturlig og næringstæt råvare, som indeholder calcium, protein, vitamin b2, vitamin b12, kalium, fosfor og jod. Men en af de ting, vi gerne vil have, at forbrugerne står tilbage med efter den her kampagne, er at det gælder for mælk, ligesom for alle andre fødevarer, at der ikke er noget, der er sundt eller usundt i sig selv. Alting handler om mængder, sammensætning og det enkelte menneskes behov. Så vi vil egentlig bare gerne slå et slag for, at man slapper lidt af og tænker sig om,” siger Jakob B. Knudsen.
Forbrugerne vil blive mødt med store bannere i bybilledet, film på sociale medier og ikke mindst indsigter om danskernes holdning til mælk og sundhed på Arlas egne kanaler. Og flere kampagneaktiviteter bliver rullet ud i løbet af de næste måneder.
Forbrugernes syn på de ekstreme holdninger og debatten om sundhed
Analysen er foretaget gennem Epinions Danmarkspanel blandt 2.500 danskere mellem 18 og 75 år i december 2017.
- 57 pct. af danskerne mener, at de ekstreme holdninger fylder for meget i debatten.
- 55 pct. bliver forvirret af de mange sundhedsråd, der florerer i debatten.
- 52 pct. siger, at det er svært at holde styr på, hvad der er sundt.Resultaterne må ikke viderebringes uden henvisning til Arla.
Om Arlas øvrige indsatser på sundhedsområdet:
- Reduktion af sukker, salt og fedt i eksisterende produkter: I løbet af to år har Arla lettet Yoggi-yoghurterne med mere end 500 tons sukker, og over de seneste ni år er saltindholdet i Danbo-ostene skåret ned med 11 procent.
- Indsatsen for bedre madvaner: Arla støtter Arla Fonden og MADlejr, der er en madlejrskole, som skal ruste 6. klasses elever til bedre maddannelse. Sidste år igangsatte Arla også projektet MADmovers, der er et undervisningsforløb – også til 6. klasser – om at gentænke skolemåltidet. Derudover arrangerer Arla hvert år Arla Food Fest, der er en madfestival for børn og unge.
- Udvikling af produkter til specialgrupper: Arla arbejder løbende på nye produkter til x danskere med nedsat appetit. Arla Protino er et eksempel på en serie af friske mejeriprodukter, der kombinerer et ekstra højt indhold af valleprotein og energi i små portioner.
- Sunde medarbejdere: Arla uddanner madambassadører i virksomheden. Formålet er at, at medarbejderne skal vide mere om sunde fødevarevaner end den gennemsnitlige dansker. Til formålet har Arla udviklet kurset ”Dairy Academy”.
- Måltidspartnerskabet: Arla er medlem af netværket sammen med erhvervs-, forbruger- og sundhedsorganisationer, forskere og myndigheder. Formålet er et forpligtende samarbejde om at skabe sundere måltider blandt den del af befolkningen, som har de sværeste forudsætninger for det.
- Forum for Underernæring: Arla er medlem af forummet, hvis formål er at styrke den offentlige debat om underernæring, så ernæringen for patienter og skrøbelige ældre fortsat prioriteres på linje med andre indsatsområder.
Se mere på www.arla.dk/slapaf