DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

Ny fotoudstilling på vej til Helsinge Bibliotek.

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

HELSINGE: Så er der en ny fotoudstilling og fernisering på vej til Helsinge Bibliotek.

Ølstykke Fotoklub udstiller i perioden fra lørdag 30. marts til og med torsdag 9. maj 2019.

Derfor inviterer vi til fernisering lørdag 30. marts fra kl 11 til 12.

Der er det muligt at se billederne og tale med fotograferne.

Alle er velkomne og biblioteket byder på en lille forfriskning.

Supplerende fra klubben:

Ølstykke Fotoklub blev stiftet i 1976, og den tæller i dag medlemmer med forskellig baggrund, forskelligt billedsyn, forskellig kunnen og forskelligt udstyr, hvilket gør samværet inspirerende og kreativt. Er du selvlært, eller har du gået på aften- eller ungdomsskole, og har du lyst til arbejde mere med fotografi – så er Ølstykke Fotoklub noget for dig! (pt. har vi venteliste). 

Vore aktiviteter er primært baseret på klubaftener hver torsdag, hvor vi mødes i vore lokaler på Græstedgård. Typiske aktiviteter er billedkommentering og diskussion, foredrag, møder med andre fotoklubber, erfaringsudvekslinger, billedmontager, klubkonkurrencer og naturligvis fotografering.

Vore faciliteter omfatter et stort atelier med forskellige baggrundsruller, et blitzanlæg og B-lamper til studieoptagelser samt mulighed for at medbringe flashanlægget til opgaver uden for klublokalet.
På fototurene tager vi til udvalgte steder og hygger os sammen med at finde de bedste motiver.

Udstillingen kan ses i bibliotekets åbningstid.

Link til klubbens hjemmeside

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.