DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

Nordsjællands Politi: De fleste bilister havde godt styr på fartgrænserne.

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Pressemeddelelse fra Nordsjællands Politi.

Bilisterne i Nordsjælland overholdt generelt hastighedsbestemmelserne, da der henover weekenden blev gennemført en målrettet hastighedskontrol, som en del af en landsdækkende indsats i forbindelse med efterårsferiens begyndelse.

Nordsjællands Politi var på gader og veje med fotovogne og 96,6 procent af de bilister, som passerede fotovognene, overholdt hastighedsbegrænsningerne.

Når der er fokus på hastighed, skyldes det, at høj hastighed er en væsentlig årsag til færdselsuheld og ulykker. Derfor er det også glædeligt, at så mange bilister faktisk overholder hastighedsbegrænsningerne.

Der var dog enkelte bilister, som gav den for meget gas. 719 bilister står til en bøde, heraf får 151 bilister et klip i kørekortet, 12 bilister får en betinget frakendelse af kørekortet og en enkelt bilist står til en ubetinget frakendelse af kørekortet.

De største hastighedsovertrædelser skete på Frederikssundsvej i Veksø, hvor en bilist står en til ubetinget frakendelse af kørekortet for at have kørt 141 km/timen, hvor man højst må køre 70 km/timen, og på Hillerødmotorvejen var en bilist 1km/t fra en ubetinget frakendelse, da vedkommende kørte 180 km/t på en strækning, hvor den højst tilladte hastighed er 90 km/timen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.