DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

Nedtælling til Tisvildelejes nye festival “WOODstories” d. 25+26 maj 2019.

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Tisvildelejes ny festival WOODstories, fortælling ved skov og strand, i den kommende weekend – lørdag d. 25 maj og søndag d. 26 maj 2019 – Husk at der er gratis entrè.

Nedtællingen er i gang. I weekenden 25.-26. maj skal vil det vise sig, om Tisvildeleje, der i forvejen er kendt for musikfestivalen Musik i Lejet, kan rumme endnu en festival.  Fortællergruppen Nordkystfortællerne, der arrangerer den ny festival – WOODstories,- er overbevist om, at det sagtens kan lade sig gøre, og uden at feriebyens beboere eller gæster vil føle sig generet af dens tilstedeværelse. 

Seks medlemmer af Nordkystfortællerne fotograferet i en af de lækroge, hvor der skal fortælles historier.

Bagerst fra venstre: Simon Simonsen og Jürgen Andreasen.
Forrest fra venstre: Lisbeth Lund, Ann Mari Urwald, Beate Richter og Karl Erik Frederiksen.
(Pressefoto)

Navnet på Tisvildelejes ny festival er inspireret af hippietidens kendte rockfestival Woodstock, der blev holdt i delstaten New York i 1969. Men hvor det på Woodstock var Jimmi Hendrix og andre store rockkoryfæer som spillede højt for flere hundrede tusinde unge mennesker, er det på WOODstories et lille udvalg af landets bedste historiefortællere, som på deres egen intime måde vil  engagere publikum   i medrivende historier for både børn og voksne.

Rammen for festivalen er Naturrum Tisvildeleje, der ligger i Tisvilde Hegns skovbryn for enden af den store strandparkering, hvor fra der er fri udsigt over Kattegat.  Vejret afgørt, hvor der mere præcist vil blive fortalt historier. Hvis vejret – hvad langtidsprognosen lover – arter sig som det har gjort ved de tre foregående festivaler, der er blevet holdt i strålende solskin sidste weekend i maj i og omkring traktørstedet Fændrikshus i Gribskov, vil der blive fortalt i forskellige lækroge 25-50 meter fra naturrummet. Hvis det blæser op eller regner, vil arrangementet rykke ind på naturrummets gårdsplads, der kan overdækkes med en markise. 

Susie Haxthausen – kan i år få Kattegat som baggrundstæppe til sine historier.
(Pressefoto)

Netop fordi fortællingen finder sted i et offentligt naturområde, har arrangørerne opgivet at opkræve entré.

I alt 14 fortællere står på programmet. Halvdelen af dem er medlemmer af Nordkystfortællerne, som er en af Skandinaviens 10 ældste sammenslutninger for udøvere af den mundtlige fortælletradition. De øvrige fortællere er christianitten Lene Lømmel, den østjyske sagafortæller Thomas Kirk, fynboen og formanden for FIDA (Fortællere i Danmark) Maria Junghans, Susie Haxthausen fra det dansk-svenske Beretterakademiet, nissekonen Abelone Bregninge – som dog på denne festival mest vil optræde med rituelle sange, samt de to færinger Anna Louise Joensen og Anna Djurhuus, som også vil prøve at få publikum med i en kædedans.

På programmet står også de syv medlemmer af Nordkystfortællerne Alex Fersbye, Ann Mari Urwald, Beate Richter, Jürgen Andresen, Karl  Erik Frederiksen, Lisbeth Lund og Simon Simonsen.  Ind i mellem historierne bydes på spillemandsmusik leveret af husorkesteret Festival Trioen.

Festivalen åbner begge dage klokken 11:00. Lørdag lukkes klokken 17:00, og søndag klokken 15:00, så alle kan nå at komme hjem og stemme. Åbningstalen holdes af Gribskov Kommunes borgmester Anders Gerner Frost.  Arrangørerne opfordrer publikum til selv at medbringe picnickurv og evt. et tæppe eller en havestol  til at sidde på.

Stemningen er afslappet ved fortællefestvalen. Her er det nordkystfortælleren Beate Richter, som fortæller eventyr under WOODstories, da festivalenen blev holdt ved Fændrikshus i Gribskov.
(Pressefoto)

Der er fri entrè og festivalen finder sted ved Naturrum Tisvildeleje v/ strandparkeringen.

Tidsplanen for festivalen d. 25 og 26 maj 2019 ser således ud:

Lørdag d. 25 maj 2019

Velkomst ved Karl Erik Frederiksen, formand for Nordkystfortællerne

11:20 Åbningstale ved Anders Gerner Frost, borgmester i Gribskov Kommune

11:30 Karl Erik Frederiksen/Festival Trioen

11:50 Ann Mari Urwald

12:10 Lene Lømmel

12:30 Festival Trioen

13:00 Susie Haxthausen

13:20 Simon Simonsen

13:40 Anna Louisa Joensen

14:00 Abelone Bregninge

14:20 Lisbeth Lund

14:40 Maria Junghans

15:00 Jürgen Andreasen

15:20 Festival Trioen

15:50 Anna Djurhuus

16:10 Beate Richter

16:30 Thomas Kirk

16:50: Festival Trioen


Søndag d. 26 Maj 2019

11:00 Thomas Kirk

11:20 Ann Mari Urwald

11:40 Anna Djurhuus

12:00 Kædedans v. Anna Djurhuus og Anna Louisa Joensen

12:30 Maria Junghans

12:50 Jürgen Andreasen

13:10 Lisbeth Lund

13:30 Susie Haxthausen

13:50 Beate Richter

14:10 Anna Louisa Joensen

14:30 Karl Erik Frederiksen

15:00 På gensyn. Vi ses til WOODstories i 2020, sidste weekend i maj.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.