DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

Nationalpark Kongernes Nordsjælland har modtaget over 400 ideer.

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Siden 1. februar 2019 har alle kunnet sende Nationalpark Kongernes Nordsjælland ideer til projekter i nationalparken. Da fristen udløb, havde nationalparken modtaget over 400 ideer.

Nationalparken havde efterlyst ideer til den seksårige nationalparkplan, som skal sendes i høring inden årsskiftet. Sekretariatet for nationalparken er lige nu ved at samle ideerne i et idékatalog, som fremlægges for nationalparkbestyrelsen efter sommerferien.

Vi vil gerne takke alle, som har vist interesse og taget sig tid til at sende os deres ideer. Nationalparken skal jo bygge på frivillighed og lokalt ejerskab, og med over 400 indkomne ideer har vi fået et solidt fundament til at lave en fantastisk nationalparkplan, siger Carl Frederik Bruun, bestyrelsesformand for Nationalpark Kongernes Nordsjælland.

Hel spinat og geologi i grusgraven
Da kortet over nationalparken blev offentliggjort, kaldte medier det for hakket spinat. Det bliver der måske rådet bod på nu, hvor nationalparken har modtaget mere end 80 ideer til stier og ruter, som kan samle naturperler, seværdigheder og nye attraktioner som f.eks. et højt udsigtstårn i Teglstrup Hegn eller et bæverskjul ved Dronningholm Slotsruin. Formidling af nationalparkens unikke natur og historie kan også være med til at skabe sammenhæng mellem områderne i nationalparken. Flere har foreslået et korps af guider og naturvejledere, der skal stå for formidlingen af bl.a. nationalparkens geologi. Det kunne f.eks. foregå i nedlagte grusgrave bl.a. i Multebjerg i Gribskov, hvor man ved selvsyn kan se flere tusinde års udvikling i de blotlagte lag.

Firben og smagen af nationalpark
Du støder på dem mange steder i nationalparken: stendigerne. Måske derfor er der kommet flere forslag om at reparere, rydde og pleje stendigerne, som udover at være vigtige kulturhistoriske spor i landskabet er levested for f.eks. skovfirben.

Hvordan smager en nationalpark? Ikke af firben, men måske af insekter – i hvert fald hvis man spørger den forslagsstiller, der gerne ser en lokal fabrik, der skal producere insekter til klimabevidste folks tallerkener. Flere har indsendt ideer, der skal gøre det lettere at købe og smage lokale fødevarer f.eks. gennem fælles købmandsbutikker, på lokale gourmetrestauranter eller på madmarkeder, der skulle turnere mellem byerne i Nordsjælland.

Stor idérigdom
Kommuner og foreninger mfl. tegner sig for over halvdelen af ideerne. Kommunerne har indsendt 70 ideer, mens der er kommet over 175 ideer fra blandt andet Friluftsrådet, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Naturfredningsforening, lodsejerforeningen Landbrugere i Kongernes Nordsjælland, Danmarks Jægerforbund og Slots- og Kulturstyrelsen.

Vi er meget glade for at have modtaget så mange ideer. Det vil ikke være muligt at tilgodese dem alle i vores første nationalparkplan, og vi skal have fundet en balance mellem hensynet til de besøgende og hensynet til naturen, siger sekretariatschef Marianne Lund Ujvári.

På udkastet til nationalparkplanen, som efter planen skal sendes i høring til december. Nationalparkplanen skal være vedtaget senest den 1. juli 2020.

Udpluk af ideer fra de fem kommuner

Fredensborg Kommune: Babylone Strand og Under Kronen
Indtil 2010 var strandarealerne ved Humlebæk Fiskerleje og Babylone Strand registreret som § 3 beskyttede strandoverdrev – en sjælden naturtype både i kommunen og på landsplan. Der findes stadig strandoverdrevs- og klitplanter på arealerne, men området har brug for en hjælpende hånd for at blive strandoverdrev igen. Med i forslaget er også formidling af historien om stejlepladsen og reberbanen langs Gl. Strandvej.
Kommunen har også foreslået en indgang til nationalparken i ”Under Kronen” i Fredensborg. Stedet skulle – udover at formidle sammenhængen mellem slot, by, natur og kulturlandskaber – også være et udstillingsvindue for lokale og regionale produkter og arrangementer og have et formidlingskorps af lokale guider tilknyttet. Stedet er allerede udgangspunkt for en række oplevelsesruter.

Stranden ved Humlebæk
(Pressefoto: Marianne Lund Ujvári)

Gribskov Kommune: Græssende kulturarv og en motorvej for havørreder
På engene ved Esrum Kloster og de gamle vange i Gribskov skal der igen gå heste som på munkenes og de enevældige kongers tid. Her skal efterkommere af munkenes og kongernes heste atter græsse som levende kulturarv. Det mener Gribskov Kommune, der har indsendt forslaget. Kommunen har også foreslået et projekt, der skal genskabe en fri passage mellem Øresund og Esrum Sø for bl.a. havørreder. Et projekt, som der allerede er bred tilslutning til blandt lodsejerne.

Kongernes heste
(Pressefoto: Thomas Hackmann)

Halsnæs Kommune: Løgfrøer og vildmarkssafari i bæverskjul
I Halsnæs Kommune ønsker man at opføre Danmarks første bæverskjul i Dronningholm Mose, som i dag bærer tydeligt præg af bæverens tilstedeværelse. Vandstanden er hævet, hvilket har fået de omkringliggende 500 elletræer til at gå ud. Bæverskjulet skal danne ramme om naturformidling f.eks. i form af vildmarkssafari med overnatning i det fri og mad på bål. Halsnæs Kommune har også foreslået, at der etableres en pulje til at anlægge flere vandhuller til den fredede løgfrø, sådan så den eksisterende bestand kan forbindes og spredes til flere levesteder på tværs af nationalparken.

Løgfrø
(Pressefoto: Lars Gejl)

Helsingør Kommune: Det Grønne Bælte og bæklampretter
Helsingør Kommune ønsker at skabe mere natur og biodiversitet og bedre stiforløb på kommunens arealer i ”Det Grønne Bælte”, som består af Teglstrup Hegn, Vestkilen, Nyrup Hegn, Flynderupgård og Egebæksvang, med græsningsskov ind i Teglstrup Hegn. Med i forslaget er også formidling af landskabet omkring Flynderupgård som et historisk landbrugslandskab med en mosaik af dyrkede og afgræssede områder, foldsystemer, hegnstyper og husdyrarter.
I Gurre Å vil kommunen gerne lede noget af vandet udenom Havreholm mølledam, så der skabes en faunapassage til bl.a. ørreder og bæklampretter.

Flynderupgård
(Pressefoto: Helsingør Museer)

Hillerød Kommune: Tørvemose og sommerfugle
Gadevang Mose er en 6,5 hektar stor tørvemose, som er en sjælden og truet naturtype. Trods plejetiltag er hele området ved at gro til med vedplanter og dunhammere, og Hillerød Kommune har derfor foreslået et projekt, der bevarer og sikrer adgang til det unikke område.
Mange arter af sommerfugle er uddøde eller i fare for at uddø, derfor foreslår Hillerød Kommune at kortlægge, hvor de sjældne og sårbare sommerfuglearter lever, så der kan skabes bedre levevilkår for dem f.eks. med levende hegn eller ved at binde naturområder med sommerfugle sammen. I Hillerød Kommune er det især området mellem Arresø og Gribskov, Gadevangsområdet og Skansebakken.

Violetrandet ildfugl
(Pressefoto: Hillerød Kommune)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.