DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

Lær at give hunden førstehjælp ved ulykke.

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Mange danske hundeejere vil gå langt, for at familiens firbenede ven ikke lider overlast. Alligevel ved mange af dem ikke, hvordan man yder førstehjælp på en hund, som er kommet til skade. Dyrlæge forklarer her i pressemeddelelsen, hvad man bør gøre.

Hunden er menneskets bedste ven, siger man, og hunden en da også en del af mange danske familier. Alligevel ved kun få hundeejere, hvordan man yder førstehjælp til familiens firbenede ven, hvis den kommer ud for en ulykke. Det forklarer Mogens Brix, som er dyrlæge hos Agria Dyreforsikring. I tilfælde af en alvorlig skade på hunden er det ifølge Mogens Brix helt afgørende, at man som hundeejer ved, hvordan man skal reagere. Det indebærer, at man yder den fornødne førstehjælp.

Ifølge Mogens Brix er det meget normalt, at ejeren går i chok, hvis hunden kommer alvorligt til skade i forbindelse med eksempelvis en påkørsel eller et hundeslagsmål. For at give hunden den korrekte behandling, er det vigtigt, at man som det første forholder sig i ro og overvejer situationen – men hele tiden husker, at den væsentligste fejl, du kan lave, er intet at fortage dig!

Stop ulykken og tilkald hjælp

“Begynd med at vurdere omstændighederne. Situationen skal først og fremmest være sikker for dig som menneske. I trafikken fx kan man selv komme til skade, eller man kan udsætte den tilskadekomne hund for yderligere farer, hvis man ikke er rolig,” siger Mogens Brix.

Det næste trin er at finde hjælp, i nær området hvis det er muligt, og kontakte nærmeste dyreklinik, således at de står klar til eventuelt at modtage den tilskadekomne hund. Det er altid en fordel, hvis man er mere end én person til at hjælpe. Derefter skal man kontrollere hundens tilstand, vejrtrækning og kredsløb efter ABC-metoden (Airway, Breathing, Cirkulation).

Førstehjælp og hjertemassage til mellemstore hunde

Først sikres frie luftveje – evt. skum, blodkoagler og fremmedlegmer fjernes og tungen trækkes ud. (Airway)

Dernæst tjekkes for vejrtrækning – se, lyt og føl, og ved respirationsstop iværksættes kunstigt åndedræt efter ”mund til snude metode”: 

– Luk hundens mund, og hold kæben lukket, så luft ikke undviger. Foretag en dyb indånding, og placer din mund over hundens snude. Blæs med vidt åben mund gennem hundens næsebor. Observer om brystkassen hæver sig, og vent til hunden selv ånder ud.

Denne øvelse gentages hvert 5. sekund. (Breathing)

Føl efter hjerteslag på venstre side af brystkassen – lige bag albueled.

Hvis hunden ikke har puls eller åndedræt – iværksættes følgende:

1. Læg hunden på dens højre side på en fast overflade. Knæl ved hundens ryg, og læg hænderne samlet på den nederste del af brystet.

3. Tryk ned på brystet, men pas på ribbenene. Tag ikke for hårdt på mindre hunde.

4. Gennemfør kombination af kunstigt åndedræt og hjertemassage i fx forholdet 1 til 5 (5 hjerte kompressioner afbrudt at 1 kunstigt åndedræt – husk at holde pause i kompressioner under kunstigt åndedræt. (Circulation)

5. Gentag kombinationen af hjertekompressioner og kunstigt åndedræt i op til 5 minutter, indtil vejrtrækning og puls begynder igen.

6. Hold kort pause hvert minut for observering af spontan respiration, og føl efter hjerteslag på venstre siden af brystkassen. 

7. Bring hunden til dyrlægen så hurtigt som muligt.

Sådan stopper du en blødning

Når cirkulation og respiration eventuelt er reetableret fokuseres på de mere perifere og knapt så livstruende skader.

Hvis hunden har fået et sår, der indebærer kraftig blødning, kræver det, at man lægger pres på såret. Det kan man gøre med bandage eller kompressionsbind, men har man ingen af disse dele, må man bruge håndkraft. Tag et stykke stof eller lignende, pres det mod såret, og tryk til, indtil blødningen ophører. Trykket på såret skal være hårdt, men det må ikke blokere for blodtilførslen. Tag derfor trykket af hver 20. minut. Kontakt en dyrlæge til vurdering af yderligere behandling.

Hvis hunden går i chok

Der er en risiko for, at hunden går i chok ved en voldsom ulykke. Symptomer på chok er blege slimhinder, svag og overfladisk puls samt uregelmæssig vejrtrækning. Hunden får desuden kolde ører og poter. Tag fat om hunden for at berolige den, og tal stille og roligt til den. Hold hunden varm på stedet og under transporten til dyrlægen. Husk ved mistanke om traume på rygsølje – forsøges denne understøttet bedst muligt, eventuelt ved brug af plade/stramt tæppe under løft ind i bil.

Agria Dyreforsikring er specialist i dyreforsikringer gennem mere end 129 år. De fleste medarbejdere er selv dyreejere og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger, er Agria med til at udvikle dyrehold, dyresport og dyrehelbred. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringer til heste, hunde, katte og andre smådyr som for eksempel slanger, kaniner, ildere og papegøjer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.