DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

Jes E Freisner: indlæg om borgermødet om Musik i Lejet.

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Indlæg af Jes E Freisner om borgermødet d. 19 februar 2019 i Tisvilde Idrætshus om Musik i Lejet.

Pressefoto af Jes E Freisner (fremsendt med indlægget)

Lokalrådsmødet i Tisvilde med tema omkring Musik I lejet blev noget af et tilløbsstykke med ca 130 deltager. Afholdt i en god tone og med fine indlæg fra MIL, kommune og deltagere på mødet. Godt organiseret og med en kompetent ordstyrer.

Der var nogen der gik luft for deres holdninger og der er bestemt noget at arbejde videre med. Lang hovedparten gav udtryk for dem kæmpe indsats og det flotte projekt brødrene Grauengaard startede for over 10 år siden og som er vokset fra at begynde på ryggen af en lastbil med et par toiletvogne, mixerpult og en bar i hjørnet af Stejlepladsen til nu en musikfestival af internationalt tilsnit med alt hvad dertil hører.

Musik, kvalitet og oplevelse i højsædet. Tusindvis af fortrinsvis unge mennesker har via deres deltagelse i det frivillige arbejde gennem årene lært at samarbejde, yde en fælles indsats og arbejde mod et fælles mål og herigennem tilegnet sig kompetencer og viden de har glæde af resten af deres liv. Det er også en konsekvens af MIL og tusind tak også for det. 

Jeg er glad for at kommunen i den grad bakker op om dette projekt og gjorde det helt klart på mødet  at det er et enigt byråd der står bag ved dette kommunens kulturelt største event, som i den grad har sat os på landkortet.

Tillige blev det også slået fast på mødet at tidspunkt og omfang af MIL forbliver som nu og det er jeg meget fint tilfreds med.

Tak
Jes E. Freisner

Jes E Freisner

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.