DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

Hunde forgiftes i påsken

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Antallet af sager med hunde, der bliver forgiftet, stiger i disse år. Det viser tal fra Agria Dyreforsikring. Over 5.000 hunde dør hvert år på grund af forgiftning, og påsken er en højtid, hvor hunde er særligt udsatte på grund af de mange påskemiddage.

Det kan være fristende at tilbyde Fido en godbid, når familien er samlet ved påskebordet. Men man skal passe på med at give sin hund menneskemad. Ifølge Agria Dyreforsikring kommer flere og flere hunde nemlig til skade hvert år i påsken, fordi de spiser rester fra påskebordet. Mange hundeejere ved godt, at man ikke må give hunden chokolade, men også druer, rosiner, fedtholdig mad, påskeblomster og påskedekoration kan forårsage forgiftning hos hunde. Hvert år dør mere end 5.000 hunde på grund af forgiftning, og dyrlæge hos Agria Dyreforsikring Lotta Möller forklarer, at påskefrokosterne er en særlig udfordring for mange hunde.

“Symptomer på forgiftning er opkast og diarré. Det kan også være tegn på forgiftning, hvis hunden ryster eller får øget spytproduktion. Hunde, der mister appetitten eller ikke drikke som normalt, bør man være ekstra opmærksomme på,” siger Lotta Möller. Hun tilføjer, at man bør kontakte sin dyrlæge, hvis man oplever nogle af disse symptomer.

Vær særligt opmærksom på:

Påskeæg og chokolade

Chokolade er farligt for hunden, og det er især mørk chokolade. Hold øje med børnene, og sørg for, at de ikke giver hunden godbidder i form af rester af deres påskeæg.

Fed og salt mad

Hvis din hund får for meget salt, så kan det medføre problemer i maven og saltforgiftning. Giv aldrig hunden salt direkte, og pas også på med mad, der indeholder store mængder salt.

Vindruer

Druer kan meget vel blive serveret til påskemiddagen, det kan være i forbindelse med et ostebord. Selvom en lille, frisk vindrue kan virke harmløs, så kan hunde få akut nyresvigt ved selv mindre doser. Det samme gælder for rosiner.

rde nødder

Hunde har svært ved at nedbryde nødder, og nødderne sætter sig derfor let fast i mave-tarmkanalen. Vær særlig opmærksom på macadamianødder, der anses for at være ekstra giftige for hunde.

Påskepynt og blomster

Nysgerrige og legesyge hunde finder sandsynligvis påskens dekorationer og pynt interessant. Men vær opmærksom på, at hunden ikke spiser dele af dekorationen. Det kan nemlig resultere i, at hunden skal opereres i maven for at få påskepynt ud igen. Påskeliljer er også giftige for hunden, så hold øje med symptomer, hvis hunden har spist lidt af påskebuketten.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *