DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

HELSINGE: Medarbejder på “Vega Botilbud” smittet af coronavirus

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Medarbejder på Vega Botilbud i Helsinge smittet med Covid19 skriver Gribskov kommune i en pressemeddelelse.

En medarbejder på Vega Botilbud er desværre testet positiv for Covid19. Ud fra et forsigtighedsprincip vil alle medarbejdere og beboere blive testet i de kommende dage. Smittetilfældet får umiddelbart ikke konsekvenser for genåbningen.

Der er den 26. maj 2020 desværre konstateret en person smittet med Covid19 på Botilbud Vega i Helsinge. Smitten er registreret hos en medarbejder, som har nået at have kontakt til enkelte beboere før smitten blev konstateret.

”Vi har nu det første registrerede tilfælde på et Botilbud. Det betyder, at vores beredskabsplan ved smitte er trådt i kraft. Det medfører en målrettet indsats for at inddæmme og stoppe spredningen,” siger Velfærdsdirektør Per Ullerichs.

Beredskabsplanen medfører, at man straks iværksætter Sundhedsstyrelsens procedure omkring testning og inddæmning for at forebygge et udbrud:

Ud fra et forsigtighedsprincip anbefales det, at alle borgere og personale, der testes negative i forbindelse med første screening, testes igen efter 7 dage. Det anbefales yderligere, at man med 7 dages mellemrum gentager testning af borgere og personale, der testes negative indtil der ikke længere konstateres nye tilfælde af smitte.

Ud over testning ser man på antal beboere og eventuelle behov for isolation af områder samt eventuelle besøgsrestriktioner.

Vega Botilbud oplyser, at de pårørende er underrettet. På baggrund af de tests, som er gennemført på nuværende tidspunkt, har man hjemsendt den medarbejder, som var positiv.

Tilfældet på Vega Botilbud betragtes umiddelbart som et enkeltstående tilfælde, som inddæmmes, og derfor ikke har betydning for genåbningen af Gribskov Kommune.

”Vi følger situationen meget tæt og tager løbende de nødvendige forhåndsregler. Som udgangspunkt tror og håber vi, at dette kan betragtes som et enkeltstående tilfælde,” slutter Per Ullerichs.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *