DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

Helsinge: Litteraturcafé med anmelderroste Ane Riel.

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Tirsdag d. 18 februar 2020 er der på Helsinge Bibliotek mulighed for at møde den lokale og anmelderroste forfatter Ane Riel, der med sine tre seneste romaner har slået sit navn fast.

I lokalområdet er Ane Riel formentligt mest kendt for den prisbelønnede roman ”Slagteren i Liseleje”, som udkom i 2013. Det store gennembrud for Ane Riel kom i 2015, hvor hun udgav ”Harpiks”, som har vundet flere danske og internationale prise. Romanen er netop blevet filmatiseret med blandt andre Sofie Gråbøl og Ghita Nørby.

Ved aftenens litteraturcafé fortæller Ane Riel om sin seneste roman ”Bæst”. Bæst er en stor og dramatisk fortælling, der kredser om flere forskellige temaer som skyld og uskyld, styrke og afmagt, tro og tvivl, kærlighed, begær og venskab.

Ane Riel vil fortælle om sine tanker med bogen og om de udfordringer, hun mødte under dens tilblivelse. Blandt andet valgte hun undervejs at ændre rammerne for historien betydeligt.

Ane Riel
(Pressefoto: Alex Nyborg Madsen)

Ane Riel fortæller, at det er en tysk dreng med uhyrlige kræfter, som oprindeligt gave hende ideen til romanen, men også forfatteren John Steinbeck har været en inspirationskilde. Og Storm P. har faktisk også inspireret til en bestemt scene i bogen, ligesom Ole Lund Kirkegaard har haft en finger med i spillet, da en karakter skulle finde sit udseende.

Dette og meget mere fortæller Ane Riel om. Skulle der alligevel mangle noget, er man meget velkommen til at stille spørgsmål.

Man vil kunne købe Anes Riels bøger ved arrangementet d. 18 februar.

Biblioteket byder på en kop kaffe / te og lidt sødt.

Billetter til litteraturcafeen kan købes på www.gribskovbib.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *