Læserbrev: Anmeldelse. Fire stjerner til sidste weekends fokus på Minimumsnormeringer i #HvorLangtVilDuGåForBørnene
SF kandidaten anmelder politik der giver mod på børnene, uddannelsesvalg, Kløverstier og den venlige nabo.
Sidste uge skrev jeg om en lang løbetur. Da jeg kom til Vejby på tværs af Kløverstierne var jeg på et tidspunkt i vildrede om et vejvalg. Ser den græsplæne offentlig ud? Kan vi gå der? Et andet sted på ruten var min datter og jeg blevet mødt med tilråb. Kom væk fra min grund. Du kan ikke løbe den vej. Det er privat! Her i Vejby hørte en flittig havemand vores overvejelser og sagde: Kom herind. Hvor skal I hen? Bare løb igennem vores fælles have. Det gør altså en forskel. Tak for det.
I den forgangne weekend kunne man gå eller løbe for børnene. En fælles aktion arrangeret af folkene bag #Hvorerderenvoksen, forældregruppen, som har presset på for højere minimumsnormeringer og som fik så mange partier, særligt på venstrefløjen med, så der i teorien nu er økonomi til at ansætte uddannet personale i samtlige kommuner, også i vores. Og så er det sandt at det ikke er sket. Mange andre problemer tårner sig op i vores kommunale og regionale selvstyre. Herunder statens uddannelsesflaskehalse. Så meget må man da give regeringen, at de prøver at gøre noget ved det nu med en voldsom uddannelsesreform som placerer et lærerseminarium i Hillerød igen. Mon ikke det kan smitte lidt af på søgningen til pædagoguddannelsen også. Bare den firkantede facon ikke går ud over søgningen til netop velfærdsuddannelserne generelt set.
Først og fremmest så skal to sådanne tiltag jo give nogen mod på at arbejde med børn.
I går gik jeg med min personlige børnehave på opdagelse i nabokommunen. Nej vi fik ikke tilmeldt os med gule T-shirts i familien Holck. Men vi gik med god samvittighed. Vi gik fra Arresødal ved Frederiksværk kanal, ned i Frederiksværk, videre til Hanehoved og forbi stålvalseværket, forurenet vand og en naturskøn kyst. Vi vandrede så hele vejen hjem til svoger med børn. Min 6 årige på løbehjul. Og der i haven i Tømmerup var vores egentlige mål jo at bruge de nyerhvervede leslåningsegenskaber til at slå deres eng ud mod åen. Jeg havde måske troet at jeg ville blive lidt træt på sådan en varm dag. Men her må jeg bare takke børnearbejde, på den gode måde altså.
De voksne sad mageligt i skyggen og ud af sammenlagt seks børn var to hele tiden i gang med at slå engen.
Jeg har nogle gange joket med at børnearbejde er det bedste, men som lærer ved jeg jo også, at der faktisk en gang imellem findes et lille åndehul. Huller i arbejdslivet, hvor man tillader sig at læne sig lidt tilbage og nyde det, der sker mellem børnene foran en. Stunder hvor eleverne kommer tilbage og stolt fremviser deres “børnearbejde” – og vokser to centimeter af stolthed imens. Med ro og plads og ikke mindst tid, så kan yngelpleje være det mest meningsfyldte job på kloden. Jeg synes vi skal fortælle det videre til dem, der står over for studievalg netop nu.
Vælg børnearbejde – det giver mening! I vejvalg såvel som i uddannelsesvalg er der nogle gange brug for den venlige nabo fra Vejby, som siger kom bare. Tag det offentlige valg.
Så jeg vil gerne give #HvorLangtVilDuGåForBørnene fire stjerner. Jeg havde sikkert givet topkarakterer, hvis blot jeg kunne finde nogle gule T-shirts i skabet, men selve ideen med at gå for og med børnene. Det giver mening. Især hvis nogen går hele vejen og søger en børnefaglig uddannelse.
(d. 11 juni 2021)