DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

GRIBSKOV: Konservativt byrådsmedlem skifter over til NytGribskov

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Byrådsmedlem Jesper Behrensdorff har i dag skiftet fra Det Konservative Folkeparti og over til NytGribskov.

Pressemeddelelsen der i eftermiddag blev udsendt lyder som følgende:

Jesper Behrensdorff forlader Konservative og melder sig ind i Nyt Gribskov.

Byrådsmedlem Jesper Behrensdorff gik til valg på at sikre et bredt samarbejde. Men det er ikke længere den strategi, han får mulighed for at udfolde i Det Konservative Folkeparti efter hans orlovsperiode, mener han. Derfor har han nu valgt at forsætte som medlem i Nyt Gribskov i Gribskov Byråd.

I begyndelsen af januar tog Jesper Behrensdorff orlov fra byrådsarbejdet. Årsagen var, at han måtte lægge alle sine kræfter i at redde den 34 år gamle familiedrevne virksomhed Bije Fritid & Camping. Et livsværk og en arbejdsplads for 20 medarbejdere stod på spil. Det endte med en rekonstruktion af virksomheden og 20 arbejdspladser var reddet.

Men det var en anden udgave af Det Konservative Folkeparti, der mødte ham, da han igen var tilbage 1. marts.

”Tingene har ændret sig markant internt i partiet, mens jeg har været på orlov og i tiden efter. Det Konservative Folkeparti i Gribskov har i den periode valgt en linje, som jeg ikke længere kan se mig som en del af. Jeg har den allerstørste respekt for politisk og personlig profilering, både som partier og enkeltpersoner, men i sidste ende skal vi i byrådet kunne finde de solide løsninger på tværs til gavn for borgerne. Dem kan jeg ikke bidrage til at finde, hvis Konservative i opførsel og handlinger kører sig selv ud på et sidespor, som vi allerede har set under min orlov, ved f.eks. spontant at droppe en konstitueringsaftale som vi tidligere har tilsluttet os. Det tror jeg ikke, at vælgerne kan gennemskue motiverne for eller har gavn af. Jeg vil nu forsætte konstruktivt i mit politiske arbejde og i samarbejde med alle partier til gavn for borgerne i Gribskov Kommune og for Gribskovs udvikling”.


Jesper Behrensdorff er medlem af Økonomiudvalget, Kultur, Erhverv og Oplevelsesøkonomi samt Udvikling, By og Land.

Byrådsmedlem Jesper Behrensdorff forlader Konservative i Gribskov Byråd og har i dag d. 6 maj 2020 meldt sig ind i NytGribskov.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *