DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

GRIBSKOV: Erick Thürmer fik trods alt en stor opbakning

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

LOKALPOLITIK: Erick Thürmer fik stor opbakning til opstilling som spidskandidat for Det Konservative Folkeparti i Gribskov kommune lyder det i en udsendt pressemeddelelse.

På opfordring fra en bred kreds af Konservative medlemmer, kastede Erick Thürmer sig i 11. time ind i kampen om at blive partiets spids- og borgmesterkandidat.

På opfordring fra en bred kreds af medlemmer i Det Konservative Folkeparti i Gribskov, valgte den 43-årige erhvervsmand Erick Thürmer at opstille som partiets spids- og borgmesterkandidat. Det gjorde han kort tid efter, at et flertal i bestyrelsen havde anbefalet de Konservative medlemmer at stemme på byrådsmedlem Trine Egetved som partiets spidskandidat ved den ekstraordinære generalforsamling 26. november i Gilleleje-Hallen.

Men det bliver ikke Erick Thürmer, der kommer til at optræde på valgplakater eller ved vælgermøder frem mod byrådsvalget i 2021 i Gribskov Kommune. Med stemmerne 19 til Erick Thürmer, 34 til Trine Egetved og 4 blanke havde demokratiet talt.


Efter stemmeoptællingen sagde Erick Thürmer:
”Jeg vil gerne takke for den store tillid og opbakning, jeg har mødt fra rigtig mange sider, siden jeg besluttede at følge opfordringen til at opstille. Jeg mener, at det faktum, at jeg i løbet af få uger har mødt så stor opbakning og tabte afstemningen med kun 8 stemmer og til en modkandidat med syv års byrådserfaring, må give anledning til refleksion blandt medlemmer og bestyrelse. For det vidner om, at jeg repræsenterer et stort mindretal af medlemmer, der ønsker et alternativ til den nuværende linje. Og jeg har ikke lagt skjul på, at valget i aften var mere end et valg mellem to spidskandidater. Det var et valg mellem to grundlæggende forskellige linjer for vores tilgang til at føre Konservativ politik i byrådet fremover.

Jeg ser nu frem til at fortsætte mit politiske arbejde som folketingskandidat i Gribskov – Hillerød kredsen i et fortsat godt samarbejde med Konservative vælgere i begge kommuner og Christiansborg,” udtaler Erick Thürmer i en udsendt pressemeddelelse til Kattegat.nu

Erick Thürmer (Pressefoto)

(d. 26 nov. 2020)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *