DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

GRIBSKOV: Dansk Folkeparti Gribskov har afholdt generalforsamling

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Efter flere år med corona, udskydelse af generalforsamling i både 2020 og 2021, kunne den lokale DF afdeling igen afholde deres generalforsamling inden udgangen af marts måned. Dirigenten denne eftermiddag var tidligere folketingsmedlem Jan Erik Messmann.

Efter et kommunevalg hvor Dansk Folkeparti gik tilbage, og desværre måtte aflevere det ene af i alt 2 mandater, så kunne formand Michael Rerup alligevel glæde sig på partiets vegne over at DF nu sidder med plads i Økonomiudvalget, Planudvalget og har formandsposten i Klima, Teknik og Miljø udvalget. Udover disse pladser gav det også pladser i beredskabskomisionen, LAG, VisitNordsjælland, Helsinge Hallernes bestyrelse, Helsinge Fjernvarme, Hegnssynet, Grundlisteudvalget.

Formanden kunne konstatere at alle kandidater ved valget i november gjorde alt hvad de kunne, det var i hvert fald ikke politikken lokalt som var forkert, men den landspolitiske situation som desværre også ramte Dansk Folkeparti i Gribskov. Men nu kan vi se frem mod den 1.juni hvor vi skal stemme om det danske forsvarsforbehold, og forhåbentlig vil nej siden tage en sejr.

Efter formandsvalget ved det ekstraordinære årsmøde i januar måned, hvor Morten Messerschmidt blev ny formand, har DF Gribskov fået en pæn fremgang af nye medlemmer, og det glæder Michael Rerup sig over, hvor der nu kan igangsættes nye medlemsaktiviteter efter corona nedlukningen gennem de sidste 2 år. Lokalforeningen arbejder lige nu på et større arrangement i løbet af maj måned sammen med Dansk Folkeparti i Helsingør.

På generalforsamlingen blev næstformand Henrik Hedelund genvalgt, ligeledes var der genvalg til Kenn Jørgensen. Nye i DF Gribskovs bestyrelse er Melanie Spieler og Pia Thorgrimson.

Bestyrelsen i DF Gribskov efter dagens generalforsamling d. 19 marts 2022
Pia Thorgrimson, Inger Lyck Jørgensen, Melanie Spieler, Keld Lund, Michael Rerup, Kenn Jørgensen, Henrik Hedelund

(pressefoto)

DF Gribskovs bestyrelse ser således ud:
Formand, Michael Rerup. Næst.fmd. Henrik Hedelund.
Kenn Jørgensen, Inger Lyck Jørgensen, Keld Lund, Melanie Mai Hauchrog Spieler og Pia Thorgrimson.

Til slut var der indlæg fra byrådsmedlem Brian Lyck Jørgensen, som kunne orientere om nogle af de politiske sager der venter, samt takkede de øvrige DF kandidater ved kommunevalget i november måned.

Marlene Harpsøe fortalte kort om hendes planer for opstilling til folketinget, samt hvordan arbejdet er i det nye byråd i Helsingør.

(udgivet d. 19 mar. 2022)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *